Søg
Close this search box.
Søg
Close this search box.

Hygge med brætspil i indre by

Over 800 forskellige brætspil danner rammerne omkring Bastard Café i indre by. Her er der både mulighed for at drikke kaffe, øl eller sågar at spise nachos mens man kan udfordrer sine venner og familie i alverdens brætspil.

Læs også vores artikel om 7 gode quiz steder i byen.

Fra pop-up cafe til spil-mekka

Det startede som en pop-up cafe rundt omkring i København, men Bastard café har siden 2014 haft fast placering på Rådhusstræde 13 i Huset-KBH. Her er der hver dag åbent fra 12.00-00.00 (fredag og lørdag til 02.00).

Man behøver hverken være spil ekspert eller nørd for at kunne begå sig. Der er nemlig altid hjælp at hente, enten hos personalet bag baren eller hos en af spil guruerne, der står klar til at forklare reglerne i et af de mange spil, der bugner på hylderne.

Her finder man alt fra det klassiske backgammon til de mere strategiske spil som Risk og King of New York. Hvis man er helt vild med Ringenes Herre og Hobbitten, kan man endda prøve kræfter med de velkendte film i brætspilsform. Derudover udbydes der et stort sortiment af familie- og ungdomsspil som Bezzerwizzer, Ego og Tegn & Gæt.

Spil brætspil i KBH

Foto: Sarah Siger Holm

Bastard Café er et miljø, hvori der er plads til alle – unge som gamle store som små. Selv har de mottoet ’’Board games + Coffee = Love’’, hvilket jeg synes, passer utrolig godt til cafeen. Når man åbner dørene og træder ind i spillenes verden. Selv havde jeg oplevelsen af venlighed, smil og god service fra medarbejderne bag baren da jeg for nylig gæstede den spil elskende cafe.

Bastard Café byder også på drikkevarer

Foto: Sarah Siger Holm

Man kan så let som ingenting få en hel aften til at gå, da en stor del af spillene er til fri afbenyttelse. Dog er der en betaling på 25 kr. for en dag eller 150 kr. for et medlemskab i 1 år, hvis man vil have adgang til alle de mange kasser med spil. Er man studerende, og kan fremvise et gyldigt studiekort, kan man mandag-fredag mellem 12.00-16.00, nyde godt af studierabatten som lyder på hele 50% på alt kaffe og te.

Brætspil og kaffe er i højsædet

Så hvis du vil opleve en atmosfære af ægte dansk hygge, hvori brætspil og kaffe er i højsædet, så tag dine venner eller familie under armen og gæst Bastard Café. Er du i humør til at lære nye mennesker at kende, arrangeres der også aftener hvor man kan blive parret sammen med andre og nyde godt af både spil, kaffe og hinandens selskab, i de behagelige rammer.

I samme kategori

Amazing Space
Bagerier København - Andersen & Maillard
Efterårsferie - SMK
Escape Room - City escape

Tip os

Send dine tips til byen og del dem med resten af København – fra københavner til københavner!

Mest læste

dsc7699
generator-copenhagen-playbar-7
VesterbroStreetpartyHeader-01
Amazing Space

Populære kategorier

Information