Gratis For børn

Reportage: første gang på loppemarked

Lærke Rask
Skrevet af Lærke Rask

Sponsoreret indlæg, men skribentens egen holdning.

Jeg havde set frem til solskin denne søndag, hvor jeg havde debut i loppemarkedsverdenen – jeg skulle sælge tøj, smykker og dimser for første gang på loppemarked. Og heldigvis kom solskinnet frem!

Rolf og Julie, der sammen har Københavnstrup loppemarked og streetfood tog i mod os med åbne arme, da vi havde pakket bilen med loppesager, og var klar til at stille op. Vi kørte ned og begyndte at pakke ud så vi var klar til klokken 10, da de første loppegæster dukkede op.

Barndomsminder dukker op

Gennem hele dagen var der godt humør blandt loppesælgere- og købere. På min stand havde vi mange glade piger, der kiggede på fine smykker, som jeg selv var ellevild med, da jeg var en lille pige. Efterhånden lærer man sine loppetricks til at lokke kunder til. En anden bod havde bolcher – vi havde masser af larmende legetøj. Man blev grebet af den hyggelige stemning med fuglefløjt, solskin og ro. Københavnstrup er nemlig placeret lidt lavere end vejen, så bortset fra et tog, der kører forbi engang i mellem, er der helt stille.

Til frokost spiste vi fra den italienske streetfood bod, som sælger en særlig italiensåk specialitet, der består af indbagt kartoffel og bacon med brød omkring. Det kan I den grad anbefales, hvis man bliver sulten efter loppekøbene.

Hvis man bliver træt af at kigge på ting, kan man tage en gyngetur eller slappe lidt af i hyggekrogene – for selvfølgelig er der hyggekroge på Københavns hyggeligste loppemarked!

Hvad mere kunne man ønske sig på sådan en søndag – godt vejr, glade loppekøbere, og som en bonus fik jeg også selv lidt loppekøb med hjem. For børn og barnlige sjæle er der også et lille gadetog – Bumletoget P125, som kører små ture ud i området omkring Københavnstrup. Bumletoget kører hver søndag – og nogle gange også fredag og lørdag.

Om skribenten

Lærke Rask

Lærke Rask

Jeg bor i en hyggelig lille lejlighed i København NV med min kæreste. Jeg kan godt lide at opdage de små finurligheder ved både Nørrebro og Nordvest, og især Verdenshjørnet er et af mine go-to steder. Jeg holder af at opleve koncerter og teaterstykker med både venner og familie - det er en rigtig sjov oplevelse at dele. Jeg holder meget af at gå i byen, helst de mere hyggelige barer, og hænge ud med mine venner og min kæreste. Desuden har jeg et had-kærlighedsforhold til bus 6A, og jeg elsker at slå et smut forbi de mange hemmelige caféer i Indre Bys sidegader og drikke min højtelskede caffe latte.