Mad og Drikke Guides

Guide: 10 caféer med studierabat

studierabat københavn
Line Ingerslev
Skrevet af Line Ingerslev

Det københavnske studieliv kan ofte være hektisk og presset på økonomien. Det er ikke altid lige nemt at få det hele til at hænge sammen, hvis man samtidig vil nyde de små fornøjelser. TipKBH har samlet et overblik over de bedste caféer i København med studierabatter. På denne måde kan du få mest ud af din SU uden at skulle bekymre dig om røde tal på bundlinjen.

1. Café Midttown

Nyd en cocktail og en let ret på Café Midtown i København. Caféen tilbyder sine studerende gæster op til 25 % rabat mellem 11 og 16. Stedet fungerer som almindelig café i dagtimerne, men forvandler sig til en hyggelig cocktailbar om aftenen.

Hvor: Nørre Voldgade 46, 1358 København K

Studierabat: 25 %

2. Café Diverso

På Café Diverso kan du nyde traditionelle italienske retter med op til 15 % studierabat. Caféen er et ideelt sted til studiearbejde, hvor du samtidig kan nyde de lækre fristelser.

Hvor: H.C. Ørstedsvej 50 D, 1879 Frederiksberg C

Studierabat: 15 %

3. Bliss Café & Cocktailbar

Hvis det er sidst på måneden og du vil nyde cocktails med studierabat, skal du lægge vejen forbi Bliss Café og Cocktailbar i hjertet af København. Caféen tilbyder studerende op til 15 % rabat på deres lækre udvalg af drinks, champagne og vin.

Hvor: Kompagnistræde 2 1208 København K

Studierabat: 15 %

4. Chilimili

Er du en af de mange som er helt tossede med chili, er Chilimili det ideelle sted. Udover sund og nærende mad, kan du som studerende trække op til 20 % fra regningen.

Hvor: H. C. Andersens Boulevard 12, 1553 Vesterbro

Studierabat: 20 %

5. Smagsløget

Hos Smagsløget kan du nyde frisklavede sandwich i høj kvalitet. Her kan du kombinere dugfriske råvarer med en studierabat på 10 kr.

Hvor: Nørregade 38, 1165 København K

Studierabat: 10 kr.

6. Studenterhuset

Studenterhuset er et af de mest livlige og største omdrejningspunkter for københavnske studerende. I hverdagene fungerer Studenterhuset som café med billig mad og drikke, og i weekenderne kan man opleve DJ’s og livemusik. Stedet tilbyder sine studerende gæster lave priser på både mad, drikke og alkohol.

Hvor: Købmagergade 52, 1150 København K

Studierabat: Hele sortimentet er tilpasset studerendes økonomi

7. Wagamama

Nyd et lækkert måltid mad i rolige omgivelser på Wagamama i København. Restauranten tilbyder op til 25 % rabat på udvalgte retter i hverdage mellem 12-17.

Hvor: Tietgensgade 20, 1704 København V

Studierabat: 25 %

8. Sund Sult

Konceptet hos Sund Sult er fedtfattige retter med fokus på kvalitet og kreativitet. Som studerende kan du spare op til 10 % på diverse retter.

Hvor: Elmegade 8, 2200 København N

Studierabat: 10 %

9. Café Obelix

Café Obelix er et godt alternativ, hvis man søger en solid omgang brunch. Hver lørdag og søndag arrangerer Obelix brunch ad libitum til den nette sum af 99 kr.

Hvor: Vesterbrogade 53, 1620 København V

Studierabat: Spørg personalet

10. Café Skildpadden

Hos Café Skildpadden kan du nyde en ”byg-selv-sandwich” i hyggelige omgivelser. Caféen tilbyder sine studerende gæster en rabat på 10 kr.

Hvor: Gråbrødretorv 9, 1154 København K

Studierabat: 10 kr.

Læs mere om caféer i København

Om skribenten

Line Ingerslev

Line Ingerslev

Jeg er kommunikationsstuderende ved DMJX i København. Jeg har altid haft en passion for interaktion mellem mennesker på baggrund af medier, kultur og lingvistik. Mit mål i livet er at rejse verden rundt og få indblik i nye kulturer. Hvis du vil læse mere om mig, så klik ind på min hjemmeside: http://linejensen6.wix.com/lineingerslev