Gratis Kultur og Kunst

The Wave er vendt tilbage

wave
Aisha Hamid Jan
Skrevet af Aisha Hamid Jan

København har fået endnu en kulturberigelse, og denne gang med et 80 meter lang stykke kunst i hjertet af byen. Ofelia Plads har fået den store fornøjelse af at få de 40 meter høje trekanter tilbage, da det var en kæmpe succes sidste år. Frederik Svanholm fra Obscura Vertigo, som er manden bag designet, fortæller at der er en grund til at de netop er placeret på Ofelia Plads. Det ville simpelthen være ærgerligt hvis så stor en plads blev glemt. Det er et smukt område, og et sted der fortjener danskernes opmærksomhed.

Man har mulighed for at se kunststykket fra 4. februar til 25. marts. Ikke nok med at det er visuelt smukt at se på, kan man også nyde musikken, som også skifter på bestemte tidspunkter. Mikkel Meyer, der står bag lyden, har produceret musik specielt til dette specielle lysværk.

De sidste tre uger vil der blive lavet lidt om på både det visuelle og lyden. Jonas Fehr vil tage over og vise danskerne hvordan kunstværket også kan bruges. Især lyden vil afspejle Kvæsthusbroens industrielle fortid. Så der er noget at glæde sig til – for alle aldersgrupper.

I vinterkulden kan det hurtigt blive mørkt, og der kan man især nyde synet af portene, som reagerer både med lyd og lys på gæsternes bevægelser. Derudover ser det anderledes ud fra hvert punkt, man vælger at stille sig. Gå på opdagelse og nyd værket, inden det bliver sendt videre!

Læs mere her 

Hvor: Ofelia plads

Hvornår: 04/02/2018 – 25/03/2018

Pris: gratis!

Om skribenten

Aisha Hamid Jan

Aisha Hamid Jan

Jeg er blot én ud af de mange indbyggere i København. Denne multikulturelle by har lidt af det hele, hvis man kigger ordentligt efter. De hyggelige skjulte cafeer på sidegaderne, og de fine små restauranter, der byder alle velkommen, har en stor betydning for mig. Jeg er vild med de gamle bygninger, og de gamle mennesker. De har altid en historie at fortælle om byen, og man lærer altid noget nyt. Den nyere generation har dog givet byen et twist, og det er præcis det jeg vil skrive om.