Mad og Drikke

Spis godt og støt kampen mod tortur

Bedste steak i København
Skrevet af Lars Østergaard

I november måned bliver der skruet op for konkurrencegenet, når de tre KöD-restauranter kæmper for at samle penge ind til velgørenhedsorganisationen DIGNITY og bekæmpelsen af tortur.

Således bliver november en måned, hvor fokus er rettet mod at støtte op om DIGNITY og organisationens kamp imod brugen af tortur og deres indsats til at hjælpe torturoverlevere og deres familier til et bedre liv. Igennem flere forskellige tiltag, vil de tre KöD-restauranter (Hvor to af dem ligger i København) nemlig kæmpe mod hinanden med målet om at blive den restaurant, der tjener flest penge ind til det gode formål.

Blandt tiltagene vil den populære aperitif Limönade Á la KöD blive omdøbt til DIGNITY Cocktail. Denne laves og sælges som normalt, men i november vil drinkens pris på 75,- gå direkte til DIGNITY. Således vil KöD donere vareforbrug samt det fulde beløb til formålet. De kødglade gæster kan også støtte op om projektet, selvom de ikke har tørst. Hver restaurant bliver nemlig udstyret med en indsamlingskrukke, og har man ikke kontanter på sig, så er det også muligt at donere via MobilePay eller ved en bankoverførsel. Og selvfølgelig er der en gulerod til alle de, der vælger at donere penge til formålet.

Alle, der donerer – uanset beløbets størrelse – vil være med i lodtrækningen om et gavekort på 10.000 DKK til brug i én af vores KöD-restauranter, afslører Morten Pedersen, Direktør & Partner i DiningSix, der er koncernvirksomheden bag KöD-restauranterne. Han fortsætter: Vi håber, at blive mødt med en masse opbakning til projektet, og derfor skal præmien selvfølgelig også afspejle den taknemmelighed, vi føler over for alle de bidrag, vi modtager – store som små.

Ønsker du at hjælpe KöD og DIGNITY i kampen mod tortur, kan du vælge at lægge vejen forbi én af restauranterne i Aarhus eller København. Alternativt kan du klikke ind på www.restaurantkoed.dk/dignity og læse om de forskellige donationsmuligheder.

Læs mere om DIGNITY og organisationens arbejde her: https://dignityinstitute.dk/

Om skribenten

Lars Østergaard

Med bopæl i København og en naturlig interesse for musik, koncerter, events og mad vil størstedelen af artiklerne der kommer fra min side af, omhandle disse kategorier.