Mad og Drikke

Kom med til ‘Spis og Støt’ Madfestival

Spis og Støt

Vil du forkæle dig selv eller en du holder af med lækkert gourmet mad, og samtidig støtte en god sag? Så kom med til Spis og Støt madfestival. Læs meget mere her! 

Spis ude med god samvittighed

For fjerde gang afholdes Spis og Støt Madfestival, som åbner dørene op den 2. – 10. juni, hvor du kan spise på en af de fine 76 restauranter, der deltager  – heriblandt fem Michelin restauranter. I samarbejde med Kræftens Bekæmpelse og Dinner Booking, inviterer Spis og Støt dig til 3 retters menu – og så endda uden at det koster kassen! Du kan bl.a glæde dig til at spise hos Meyers Spisehus, Radio, Mêlée og San Marco Junior, som alle har fået rosende anmeldelser og er utrolig populære.

Ved at spise hos en af de mange restauranter, støtter du op om forskning, forebyggelse og patientstøtte i Kræftens Bekæmpelse. Sidste år hjalp Spis og Støt madfestivalen med at indsamle hele 650.000 kr. til kampen mod kræft. Det har efterladt en stor glæde hos Kræftens Bekæmpelse:

“Kræft vedrører os alle og derfor er en aktiv indsats afgørende for både kræftramte og pårørende. I Kræftens Bekæmpelse er vi derfor rigtig glade for, at så mange restauranter støtter op om Spis & Støt. Sammen kan vi tilbyde vores gæster gastronomiske oplevelser samtidig med at de støtter kræftsagen,” fortæller Sara Haugesen, projektleder i Kræftens Bekæmpelse.

Spis og støt: Gourmet eller Michelin?

Ved Spis og Støt festivalen har du mulighed for at vælge mellem en normal madbillet til 250 kr. + gebyr, og som noget nyt i år til de overdådige gourmet elskere, en gourmet madbillet til 500 kr. + gebyr eller en Michelin madbillet til 750 kr. + gebyr. Det vil være muligt at spise fra intet ringere end Era Ora, Marchal, Kokkeriet, Stud!o og 108.

Billetsalget er åbent og du kan finde billetter på spisogstøt.dk

Hvor: På 76 restauranter landet over
Hvornår: Den 2. – 10. juni 2018
Pris: Normal-billet: 250 kr. + billetgebyr | Gourmet-billet: 500 kr. + billetgebyr | Michelin-billet: 750 kr. + billetgebyr
Hvor meget støtter du med: Normalbillet: 40 kr. | Gourmet-billet: 80 kr. | Michelin-billet: 120 kr.

På deres hjemmeside finder du meget mere information om alle restauranterne og deres forskellige menuer. Du kan læse mere her. Du kan også følge med på Kræftens bekæmpelse Facebookside eller på hashtagget #Støtogspis.

Foto: Flemming Gernyx

Om skribenten

Natasja Gamborg Rasmussen

Natasja Gamborg Rasmussen

Jeg kommer fra Jylland, men har boet på Frederiksberg de sidste 2 år. Det betyder, at jeg elsker at finde ud af hvad København har at byde på og opdager stadigvæk nye steder, mad og oplevelser som jeg ikke har set eller prøvet før. Jeg er helt vild med sport, mode, komedie og mad, og jeg håber, at kunne dele mine erfaringer med jer og give lidt inspiration – om du altid har boet i København, eller lige er flyttet hertil