Skriv for os

tipkbh søger frivillige skribenter

… eller, vi mener faktisk ’skriv med os’.

For tipKBH er en frivilligt drevet side, hvor vi brænder for at dele viden og kærlighed til byen. Det gør vi, fordi vi elsker at dele byens små hemmeligheder og fordi vi tror på, at det bedste indhold kommer fra hjertet.

Derfor er alle skribenter frivillige. Og vi har brug for dig, hvis du elsker at skrive og elsker København.

Hvad kan tipKBH tilbyde dig?

  • En platform der når ud til et stort publikum i København
  • Feedback på skrevne artikler
  • Stor indflydelse på platformen
  • Tips, tricks og viden omkring mediebranchen
  • Presseadgang til events i byen
  • Erfaring indenfor journalistik og derved noget som pynter på dit CV’et
  • Sociale arrangementer og gode oplevelser

Hvad forventer vi af dig?

  • At du skriver af lyst (Derfor har vi heller ikke krav til hvor meget og hvor ofte du leverer indhold)
  • At du brænder for de emner du skriver om
  • At du har lyst til at opdage byen og lære om mediebranchen
  • At du elsker København og interesserer dig for det som sker i byen

‘tipKBH er på ingen måde et medie der har fundet sit ståsted helt endnu. Vi er på en rejse hvor alles input bliver overvejet og medtaget.
Vi vil gerne gøre det lidt anderledes. Vi har ikke en agenda. Vi har ikke store pengemænd der skal se sorte tal på bundlinjen. Vi har ikke forpligtelser overfor andre end os selv. Derfor har vi plads til at gøre tingene anderledes. Vi har plads til at tage chancer – og det har vi tænkt os at gøre.’

Lyder det interessant? Så send os en mail på mette@tipkbh.dk. Hvis du ikke er helt overbevist endnu, så scroll længere ned ad siden og læs hvad Mette, Line og de andre har fået ud af at være en del af vores lille projekt.

Vi glæder os til at høre fra dig! 🙂

profil_billede_beskåret

Lars Østergaard, stifter af tipKBH

Hvad får skribenterne ud af at være med i tipKBH?

10154417_10152482736017983_995011393902197771_n

Mette Frølich, skribent og Community Manager hos tipKBH

‘Jeg elsker at fortælle andre om byen og det, der sker. Det er endnu federe at gøre det for tipKBH fordi jeg pludselig får et stort publikum. Af dem lærer jeg hvad der virker og ikke virker. Som studerende/snart færdiguddannet har det helt sikkert gjort en forskel at være tilknyttet tipKBH: jeg har fået god erfaring med at skrive til en specifik målgruppe. Noget som helt sikkert styrker mit CV.’

‘At skrive har altid været min helt store passion. Hos tipKBH får jeg lov til at dyrke den passion kombineret med min kreativitet på et hold, hvor alle er sindssygt skarpe og engagerede. Til dagligt læser jeg en bachelor i kommunikation, og skribentarbejdet er derfor et kæmpe, praktisk supplement til min uddannelse. I min tid i tipKBH er jeg blevet meget dygtigere til at skrive, vinkle og formidle, hvilket er et kæmpe plus. Yderligere får man mulighed for at involvere sig i nogle skæve, anderledes og aktuelle ting i København, og derfor får man også en hel unik indsigt i byens mange muligheder. Jeg er super stolt over at være en del af holdet bag tipKBH, hvor mit navn som skribent kommer ud til hundredevis af nysgerrige læsere. Endvidere er det en super fed ting at have stående på sit CV i fremtidige jobsituationer.’

Line Ingerslev - tipKBH.dk

Line Ingerslev, skribent hos tipKBH

Sarah Siger Holm - tipKBH.dkSarah Holm, skribent hos tipKBH

‘Som skribent hos tipKBH har jeg fået muligheden for at prøve kræfter med det skrevne ord i en mere professionel kontekst. Det har givet mig en indsigt i formidling, vinkling og endvidere fremmet mine evner inden for skriftlig fremstilling. For mig har det været super interessant – og ikke mindst hyggeligt – at sidde og nørkle med forskellige formuleringer, ordkonstellationer og ikke mindst fremtoningen af de mange artikler. Alt sammen god og konstruktiv erfaring der nu pynter på mit CV.’

Næsten hele holdet bag tipKBH - kom og spis med os! :)

Næsten hele holdet bag tipKBH – kom og spis med os! 🙂