Søg
Close this search box.
Søg
Close this search box.

10 julegaveideer fra København

Julen er over os, og mange københavnere står med samme spørgsmål – hvad kunne den perfekte julegave være? Hvis du er ude i sidste øjeblik i dybeste fortvivlelse, har vi indsamlet 10 gaveideer fra København, hvor du med sikkerhed vil ramme plet!

Den billige

En klassisk god og billig julegave fra København, ville være en tur i Palads Biograf med din kære. Palads Biografen er en ældre del af København, som indtil 1911 blev brugt som hovedbygningen af Københavns Hovedbanegård. Først i 1929 åbnede bygningen som en rigtig biograf. Derfor er bygningen en historisk milepæl i København, som altid er et besøg værd. En billet til biografen fås til omkring 100 kr.
Pris: ca. 100 kr.

Den kulturelle

Alle københavnere elsker god mad, og de ville værdsætte at lære store kokkes hemmeligheder at kende. Bo Bech har netop udgivet bogen ”In My Blood”, med en række opskrifter fra hans berømte restaurant ”Geist” i København. Her offentliggører han sine hemmeligheder bag de utrolige og kunstværdige retter, man får serveret inde på Kongens Nytorv nr. 8.
Pris: 360 kr.

Den gastronomiske

Københavnere er kendt som det folkefærd i Danmark, som elsker at spise ude. Derfor vil det være helt naturligt at glæde den du holder af med et restaurantbesøg. Den mexicanske restaurant ”Sanchez” havde sin åbning i efteråret 2017, og er ejet af Rosio Sanchez. Her kan du glæde din kære med 5 retter udvalgt af køkkenet, Favorites, til 375 kr.
Pris pr. person: 375 kr.

Den børnevenlige

Tivoli er endnu en københavnsk klassiker, med beliggenhed på Vesterbrogade. Det er en af de ældste forlystelsesparker i Danmark, og åbnede dørene for første gang i sommeren 1843. Børn og unge er underholdt i mange timer med et årskort til Tivoli. Kortet gælder i 1 år, og prisen varierer fra 350 – 1300 kr, alt afhængigt om ledsagere eller armbånd skal være med i prisen.
Pris: 350-1300 kr.

Den parvenlige

Et lykkeligt par kan have nok i hinandens selskab i timevis. Så for at give dem mere tid for sig selv, ville de elske at få en danselektion i pardans! Elstudio har danseglæden i fokus, og udbyder dans i mange stilarter. De udbyder gavekort til 1, 2 eller 4 privattimer, hvor de vil blive guidet igennem dansen af en dygtig instruktør. Elstudio ligger på Nørrebro, Blågårdsgade nr. 37.
Pris: 650 kr. – 2400 kr.

Den singlevenlige

De tømmermændsramte søndage kan blive lidt lettere for din kære singleven med et gavekort fra Wolt. Wolt er et nyt koncept i København og findes ingen andre steder i Danmark. Du har sikkert allerede bemærket Wolt; det er de cykelister med blå kasser på ryggen. Det er meget lignende JustEat. Wolt er stiftet i 2014 i Helsinki, og kom til København i marts 2017. Her finder du lækker mad fra gode restauranter i alle prislejer. Gavekortene kan købes fra 100 kr. og op.
Pris: Fra 100 kr.

Den ultimative vennegave

Noget helt nyt i København er DriveNow. Konceptet er baseret på miljøvenlige elbiler, som bruges som bybiler. Enhver af dine venner ville elske et gavekort til Københavns elbiler, så de kan køre gratis rundt i byen. Bilerne betjenes med en smartphone, og bruges gennem et abonnemet. Der findes 2 slags gavekort:
– Til nye kunder: 60 minutters kørsel + oprettelse til 149 kr
– Til eksisterende kunder: 120 minutters kørsel til 299 kr
Pris: 149 – 299 kr.

Den gængse

De fleste københavnere er godt bekendt med ”Royal Copenhagen”. Royal Copenhagen begyndte at producere sit første porcelæn i 1985, og har på Søndre Fasanvej 9 stadig en bygning. Før i tiden blev det kun brugt som fabriksudsalg, men nu er det både Royal Copenhagen og Georg Jensen, som kan fås til billige penge.
Pris: Varierende

Den studievenlige

Bøger er dyre. Særligt hvis man er på SU. Derfor kan man med fordel henvende sig på Københavns Universitet i deres boghandler, og købe et gavekort til Academic Books. De har butikker i mange campusser rundt omkring i byen, blandt andet på Søndre Campus på Karen Blixens Plads 8, Nørre Campus på Nørre Alle 20 og City Campus på Øster Farimagsgade 5A. Det ville komme din kære studieven til gode i deres kommende semester.
Pris: 200-5000 kr

Den sikre

Københavnere er kendt som det danske folkefærd, som oftest spiser ude. Derfor er gavekort til cafeer er den sikre vej, og her træder man aldrig ved siden af. Vi har et par forslag til, hvor du skal købe dem til:
– Cafe Mahalle på Nansensgade 66.
– Cafe Baryl på Århusgade 78.
– Cafe Overfor på Rosenørns Allé 32.
– Cafe Hope på Larsbjørnsstræde 7.
Pris: ca. 200-500 kr.

I samme kategori

generator-copenhagen-playbar-7
dsc7699
Amazing Space
Dining Six. Cinco

Tip os

Send dine tips til byen og del dem med resten af København – fra københavner til københavner!

Mest læste

generator-copenhagen-playbar-7
Pub-quiz
VesterbroStreetpartyHeader-01
Frisør København

Populære kategorier

Information