Så kan både store og små kulturinteresserede godt begynde at glæde sig - for det er ENDELIG blevet tid til Kulturnatten, som er en festlige, spændende og oplevelsesrige aften i hele København. Fredag d. 14. oktober markerer ikke bare starten på skolernes efterårsferie - det er også den helt særlige aften én gang om året, hvor hele byens kulturliv smelter sammen og åbner sig til glæde og inspiration for os alle!

Skal du være med når mere end 250 museer, teatre, biblioteker, kirker, ministerier, parker og pladser fra kl. 18:00 byder velkommen til Københavns største årlige endagsbegivenhed? Læs med her, hvor vi har samlet 12 begivenheder, som du kan opleve på Kulturnatten!

Alt hvad du skal bruge for at gæste Kulturnatten er et Kulturpas. Et Kulturpas koster 110 kr. og giver fri adgang til alle Kulturnattens arrangementer og fri transport med bus, tog og Metro i hele Hovedstadsområdet kl. 16.00 – 04.00.

Se hele programmet for Kulturnatten her

Smuk arkitektur, udstillinger, livemusik og kreativ workshop hos Den Sorte Diamant

Kulturnatten københavn oktober
Den Sorte Diamant 

Den Sorte Diamant slår dørene op til en funklende Kulturnat med café, live musik med latinbandet Trio Domison, gratis udstillinger, samt mulighed for at gå på opdagelse rundt i den store spektakulære bygning. Kig ind i Dronningesalen, Det Kgl. Biblioteks smukke koncertsal, eller sæt dig ved en af de historiske skrivepulte på den stemningsfulde gamle læsesal, indrammet af høje marmorsøjler. For børnene er der en kreativ workshop, så det kan blive en oplevelsestur for hele familien.

Hvor: Det Kgl. Bibliotek - Den Sorte Diamant: Søren Kierkegaards Plads 1,
1221 København K
Hvornår: 18:00 - 00:00

Silent disco og halloween blandt dyrene i Zoologisk Have

Kulturnatten københavn oktober
Zoologisk have 

Start din kulturnat i ZOO med at få stillet sulten sammen med Havens dyr. Der er garanti for mad i topklasse, hvor udbuddet blandt andet inkluderer street food samt særmenuer i ZOOs populære restauranter og cafeer.
Aftenens fokus er på lys og lyd. Glæd dig til at danse til din yndlingsmusik, når der er silent disco med dyr i baggrunden.
Vær med til at sætte gang i (u)hygge i ZOO, hvor vi tager halloween helt ned i børnehøjde sammen med pandaen Pelle, kænguruen Kaya og dyrepasseren.

Hvor: Zoologisk Have: Roskildevej 32, 2000 Frederiksberg
Hvornår: 18:00 - 00:00

Ludvig Holberg og fællessang på Det Kongelige Teater - Skuespilhuset

Kulturnatten københavn oktober
Det Kongelige Teater - Skuespilhuset 

Kig forbi Store Scene og se uddrag af Ludvig Holbergs 'Den Vægelsindede'. Du kan også komme til fællessang på Mellemgulvet og synge kendte fodboldsange.
Foyeren vil emme af liv, og der er også plads til at tage en pause fra det hele. Vi glæder os til at byde dig velkommen.

Hvor: Det Kongelige Teater - Skuespilhuset: Sankt Annæ Plads 36 0, 1250 København K
Hvornår: 18:00 - 22:30

Læs også: Candelight concert i København

Mød nattens væsner på Nationalmuseet

Kulturnatten københavn oktober
Nationalmuseet

Mød nattens væsner og bliv konfronteret med fortiden mørke væsner, når Nationalmuseet sætter fokus på nattens væsner.
Museets natunivers åbner sig. Mulighed for at se museets samlinger, da hele museet vil være åben på denne aften.

Hvor: Nationalmuseet: Frederiksholms Kanal 12, 1220 København K
Hvornår: 18:00 - 00:00

Midnatsbad med DJ i Sofiebadet

Kulturnatten københavn oktober
Sofiebadet

Velkommen i den gamle badeanstalt fra 1909. Vores rundvisere er klar til at fortælle om de hemmeligheder, som de gamle marmor vægge gemmer på. Vi leger med sæbeskum i vores smukke hamam, inden vi rammer kurbadet til midnatsbad med DJ (Lasse Aagaard) og spa forkælelse. Hele aftenen er der drop-in fodbad café i annekset med tapas og lækre vine fra Husted. Tilmelding til midnatsbad påkrævet.

Hvor: Sofiebadet: Sofiegade 15B, 1418 København K
Hvornår: 18:00 - 00:00

Oplev Folketinget indefra

Kulturnatten københavn oktober
Folketinget

På Kulturnatten får du den unikke mulighed for at gå på opdagelse i den ikoniske bygning Christiansborg. Oplev Folketingssalen (Husk at kigge op og se det imponerende loft, som sjældent kan ses på tv!), Vandrehallen, Biblioteket og udvalgslokaler indefra. Folketingets partier og medarbejdere glæder sig til at møde dig!

Hvor: Folketinget: Rigsdagsgården 1, 1240 København K
Hvornår: 18:00 - 00:00

Hvide heste og gyldne kareter hos De Kongelige Stalde

Kulturnatten københavn oktober
De Kongelige Stalde

Besøg De Kongelige Stalde og oplev Dronningens smukke, hvide heste og de kareter, Dronningen benytter, når hun ekskorteres gennem Københavns brolagte gader og det øvrige Kongerige. Kl. 19 vil Dronningens heste få selskab af Garderhusarregimentets hesteeskadron og Kørehistorisk Selskab, når der afholdes et stort heste- og karetshow på slottets 300 år gamle ridebaneanlæg.

Hvor: De Kongelige Stalde, Christiansborg Slot: Christiansborg Ridebane 12, 1218 København K
Hvornår: 18:00 - 00:00

Udstilling, DJ og drømmespind i Cisternerne

Kulturnatten københavn oktober
Cisternerne

Oplev årets anmelderroste udstilling af den japansk-fødte kunstner Chiharu Shiota, der har indtaget Cisternerne med sine spindelvævslignende garnstrukturer.
Kom selv og afprøv kunstnerens vilkårlige og spontane teknik, når vi sammen skal skabe en gigantisk garninstallation i Søndermarkens oktober-mørke, til tonerne fra aftenens DJ.
Nede i Cisternerne er der flere kreative aktiviteter for alle aldre. Her kan man bl.a. skabe farverige drømmespind, til at tage videre med ud i natten.

Hvor: Cisternerne: Søndermarken overfor Frederiksberg Slot 0, 2000 Frederiksberg
Hvornår: 18:00 - 00:00

Filmaktiviteter for hele familen hos Cinemateket

Kulturnatten københavn oktober
Cinemateket - Det Danske Filminstitut

Cinemateket slår, traditionen tro, dørene op til en aften med helt unikke filmaktiviteter for hele familien og spændende foredrag. B.la. får vi besøg af Peter Belli og søn Michel Belli med band ’Den Syvende Søn’, som varmer op før sing along på det ikoniske værk ’Bennys Badekar’.

Hvor: Cinemateket - Det Danske Filminstitut: Gothersgade 55, 1123 København K
Hvornår: 18:00 - 00:00

Kom med bag om kulisserne i DR Byen

Kulturnatten københavn oktober
DR Byen

DR og DR Koncerthuset åbner dørene op for publikum og byder velkommen, med et væld af spændende aktiviteter og oplevelser for både børn og voksne. Du får muligheden for at kigge med bag kulissen og helt ind i maskinrummet hvor alle dine yndlingsprogrammer bliver til.

Hvor: DR Byen: Emil Holms kanal 20, 999 København C
Hvornår: 18:00 - 23:00

100 år med gastronomi og værtskab på Hotel- og Restaurantskolen

Kulturnatten københavn oktober
Hotel- og Restaurantskolen

Tag med på en tidsrejse i gastronomi, værtskab og oplevelser, når Hotel- og Restaurantskolen fejrer 100-års jubilæum. Smag, spis, prøv, hør og se dig gennem forskellige årtiers tendenser inden for mad og drikke. Smag 70’ernes grisefest, benløse fugle fra 30'erne og krigstidens fantasifulde erstatningsmad. Kom til landskamp i øl fra 1980-2022, lav 70’er mad på kokkeskole, oplev sygehusmad gennem 100 år, datidens fredagsslik, lær at fermentere og nyd skønne kager fra 1920’erne til i dag.

Hvor: Hotel- og Restaurantskolen: Kjeldsgaardsvej 1 Ind ad porten, 2500 Valby
Hvornår: 18:00 - 23:00

Improv comedy show hos The ICC Theatre

Kulturnatten københavn oktober
The ICC Theatre

I hjertet af København ligger The ICC Theatre, som er et lille hyggeligt teater med bar, hvor nogle af Danmarks sjoveste improvisationsskuespillere optræder.
Kom forbi til en unik aften med improv comedy shows på engelsk, og vær med til at inspirere showet. På Kulturnatten vil vores skuespillere giver dig en 30 minutters smagsprøve på kunstformen improv comedy.
Vi garanterer et show med høj energi, som giver ømme lattermuskler!

Hvor: Improv Comedy Copenhagen: Frederiksholms Kanal 2, 1220 København K
Hvornår: 18:00 - 00:00

Læs også: Mexicanske restauranter i København