Privatlivspolitik
Guides

Guide til herrefrisører

Herrefrisører
Anton Hagerup
Skrevet af Anton Hagerup

I København er der et helt uoverskueligt udvalg af herrefrisører. Det kan være svært at vide, hvilke steder der er gode og til overskuelige priser. I den følgende artikel vil vi se på nogle af de bedste saloner i byen, hvor du kan få en herreklip.

Den gode til prisen

Salon 2 er en skøn og stilren frisørsalon, der ligger centralt på Østerbro. Her kan du blive klippet relativt billigt. Hvis man tager slut-produktet i betragtning, så findes der sjældent et bedre tilbud i byen.

Adresse: Lyngbyvej 87 st., 2200 Østerbro. Pris: 220 kr.

De bedste

En af de bedste herrefrisører i byen er Carls Barbershop. Man kan ikke sætte en finger på salonen. Personalet er venlige og engagerede i deres erhverv, men vigtigst af alt sætter de god tid af til kunderne – og det kan mærkes og ses! Oven i bøtten har salonen en fantastisk stemning, der tager dig tilbage til 1930erne. Der spilles rock n´roll og du kan læse spændende, gamle mode-magasiner og bøger.

Adresse: Baghuset, Rosenvængets Allé 3, 2100 København. Pris: 550 kr.

En anden kanon herrefrisør er Henri Barbershop, hvor du kan få skæg- eller hårpleje til lidt ud over det sædvanlige. Det unikke ved salonen er, at du kan vælge mellem forskellige unikke tilbud, der passer netop til din stil og dit behov.

Adresse: Elmegade 5, 2200 Copenhagen N. Pris: 360/500 kr.

Min personlige favorit

Onyx Barbershop er min personlige favorit, og det er et sted, som jeg har besøgt i en længere årrække. Salonen er flot med sine gamle, autentiske mursten, og musikken spiller bogstaveligt talt. Frisøren har ofte travlt, og du kan forvente at stå i kø, da stedet er ret så populært i det lokale Frederiksberg-miljø. Men det gør ikke spor, da salonen til gengæld garanterer én god atmosfære med højt til loftet. Derudover sørger frisøren for at sende dig videre med en flot frisure til én overskuelig pris.

Adresse: Falkoner Allé, Frederiksberg. Pris: 300 kr.

Hvis du trykker her kan du læse flere guidede artikler om København.

Om skribenten

Anton Hagerup

Anton Hagerup

Jeg er 24 år og kandidatstuderende på historie og samfundsfag ved Københavns Universitet. Født og opvokset i København, og kender både til byens grove og polerede ansigter. Skriver artikler og indlæg om København med fokus på kultur, sport og særlige begivenheder.