Privatlivspolitik
Eksternt indhold

Din guide til Vesterbro – 3 fede områder i Kbh’s hippeste bydel

TipKBH Ekstra
Skrevet af TipKBH Ekstra
Indlæg

Vesterbro er en bydel i heftig udvikling – og har været det de senere år. For få år siden var bydelen associeret med kriminalitet og rigtig mange ”skæve eksistenser” på gaden. Men i en tid, hvor alle bydele i København har gennemgået store forvandlinger, er Vesterbro den bydel der har undergået den største forvandling

Det er blevet hipt, ungt og moderne – men heldigvis stadig med plads til alle som en og store som små.Her får du 3 tips til, hvor du kan gå hen i den alsidige bydel, for at få lige den oplevelse af byen som du ønsker.

Carlsberg Byen – Københavns nyeste bydel

Carlsberg Byen er Københavns nyeste bydel. Beliggende mellem Vesterbro og Frederiksberg, er det supernemt at komme til og fra. Med over 25 åbne pladser og parker er det et ideelt sted at spenderer en dag og opleve samspillet mellem kultur, historie og det helt moderne.

Samtidig med dette er der lavet en lang eventkalender, som samler alle events og happenings i Carlsberg byen på et sted.

Da Carlsberg Byen er forholdsvis nyanlagt, er det kun bydelens anden sommer i fuldt flor. Derfor anbefaler vi alle, unge som gamle; kunstinteresserede som festglade, at holde et skarpt øje med kalenderen, da vi forventer rigtig mange spændende arrangementer her i den kommende sommer og fremover.

Allerede nu er der flere spændende kunstudstillinger på tapetet. Flere restaurationer, hoteller og andre venues har også meldt deres ankomst. Med mange åbninger, kan vi kun forvente en endnu mere proppet eventkalender for sommeren i Carlsberg Byens. Allerede nu inviterer et hotel på tune-in torsdag, hvor der vil være live DJ’s og drinks hver torsdag og flere kunstgallerier inviterer også indenfor. Og vi forventer meget mere af den slags.

Istedgade – det gamle og det nye

Istedgade, som løber tværs igennem hjertet af Vesterbro med start ved Hovedbanegården, er en af de mest historiske gader i København. Gennem tiderne har den være berømt og berygtet for at huse pornoforretninger og være tilholdssted for stofmisbrugere og prostituerede. Det gør den sådan set stadig, men Istedgade har meget mere at byde på nu til dags.

Siden pornoens frigivelse i 1969, har sexbutikker og andre mere lyssky butikker fyldt gadebilledet. Sådan er det ikke længere. I hvert fald ikke i samme grad det dominerende billede på Istedgade. I tidens løb har beboerne på Istedgade og resten af indre Vesterbro fået flere penge mellem hænderne, hvilket har betydet at flere fancy restauranter, kaffeshops og modebutikker, er blomstret op i området.

Det er lige netop derfor, vi anbefaler at slentre rundt i området. Med sin skønne blanding af unge mennesker. Som slår deres folder på en af fortovscafeerne i området. Sammen med børnefamilierne, der fylder rummet ud med legende børn på områdets mange legepladser samtidig med at der er plads til alle de gamle beboere, gør det til en af de mest underholdende gader i byen. Denne kombination af det nye hippe og de gamle kulturbærere. Er noget af det ypperste Vesterbro kan tilbyde i mine øjne – og en gåtur på Istedgade kan være noget af det mest underholdende København har at byde på.

Samtidig er Istedgade den gade i København med flest frisører. Så hvis du er på jagt efter et nyt look, er det også et godt sted at starte. Ellers kan du overveje en skægtrimmer, så du kan se knivskarp ud til din aften på Vesterbro.

Lille tip: Hvis du er interesseret ”de mere lyssky forretninger”. Men helst vil undgå at skulle på shoppetur, så tjek we vibe ud. Her kan du klare alle dine indkøb online.

Kødbyen – for dig der vil have god mad, eller en god fest

Når aftenen er ved at falde på, er Kødbyen et af hele Københavns mest populære gå-ud-steder.

Området husede i gamle dage slagterier og madgrossister, men det er der i dag ændret på. Nu til dags huser Kødbyen kunstgallerier, restauranter og natklubber side om side og mange slagterier driver også stadig virksomhed i området.

Med verdenskendte DJ’s frekventerende i de mange klubber og barer i området, og en stærk elektronisk musikscene, er det blevet et af københavnernes foretrukne gå-i-byen steder. Samtidig åbner flere og flere veletablerede og helt nye restauranter i disse tider op i Kødbyen. Derfor er det det helt perfekte sted, hvis du vil opleve alt, hvad Københavns byliv har at byde på, samlet på et sted.

Om skribenten

TipKBH Ekstra

TipKBH Ekstra