Eksternt indhold

Gode tips til babyshowers

TipKBH Ekstra
Skrevet af TipKBH Ekstra
Indlæg

God mad, quiz og gaver sikrer en hyggelig dag for alle

Er din bedste veninde, søster eller yndlingskollega gravid og har du lyst til at holde et babyshower for hende for at fejre den lille ny, som snart kommer til verden, så bringer vi her nogle idéer til, hvad I kan lave på dagen og hvilke gaver, du kan give den kommende mor. 

Hvis I bor i København, er der masser af hyggelige steder I kan holde jeres babyshower, hvis vejret er godt. Kongens Have, Frederiksberg Have eller Botanisk Have er nogle oplagte steder at lægge tæpper ud og spise god mad, men byen bugner med andre hyggelige lokationer.

Gaver til baby eller mor

Når du skal vælge, hvilken gave du vil give din gravide veninde til hendes babyshower, kan du enten vælge noget, som barnet kan bruge, eller noget som den kommende mor vil sætte pris på i løbet af hendes barsel – her kommer et par eksempler, du kan lade dig inspirere af. 

Der er stor forskel på sutter og det er lige så forskelligt, hvilken sut forskellige børn foretrækker. Bibs sutter er af høj kvalitet og kommer desuden i flotte farver – og er en klassisk og god gave at give til babyen. 

Et aktivitetsur er ikke en klassisk gave til et babyshower, men netop derfor synes vi den er god. Der er ofte ikke meget tid og overskud til træning, når man har en lille baby, men til gengæld er det nemt at få gået en masse skridt med barnevognen. Med et aktivitetsur omkring håndleddet kan den kommende mor holde styr på, hvor meget hun faktisk får bevæget sig i løbet af en dag – og blive motiveret til en ekstra tur med barnevognen på de stillesiddende dage. 

Overrask med hendes yndlingsmad og hyggelige lege

Lige om lidt kommer alting til at dreje sig om amning, bøvsning og sovetider, så tag jer god tid til at hygge om jeres gravide veninde på denne dag. Aftal for eksempel at tage hendes yndlingsmad og favorit snacks med til babyshoweret. Derudover er der en lang række af lege og aktiviteter I kan tage jer til, som sikrer jer en hyggelig dag med den kommende mor i centrum. I kan for eksempel alle medbringe et sjovt babybillede og så skal hovedpersonen gætte, hvem der er hvem, eller I kan lave musikquizzer med numre fra den gravides fødeår – vælg den aktivitet I tror, jeres veninde synes er sjovest. 



Om skribenten

TipKBH Ekstra

TipKBH Ekstra