Privatlivspolitik
Eksternt indhold

Gør tilværelsen mere stilren

TipKBH Ekstra
Skrevet af TipKBH Ekstra
Indlæg

Når du har fundet drømmehjemmet, så kan det sitre helt i fingrene for at komme i gang med at sætte dit præg på det. Når du får gæster på besøg, skal de gerne være betagede af dit hjem fra start til slut. Dette kan være svært at opnå, hvis du ikke ved, hvor du skal starte. Vi kommer derfor med tre råd til, hvordan du kan få dit hjem til at udgyde elegance, hvilket du kan bruge som inspiration, til når du skal i gang derhjemme.

Oplevelsen starter i indkørslen

Hvis du har fået fingrene i et hus med udearealer, der skal passes, enten i form af en indkørsel eller en have, så bør du overveje at investere i granitskærver. Det er små stykker granit, som passer rigtig godt ind i en indkørsel eller et plantebed. Når de ligger i en indkørsel, giver de et meget elegant indtryk lige fra starten, når gæsterne kommer til dit hjem. Omvendt er de også gode til bedene i haven. De fås i flere forskellige farver, så du kan få det udtryk, du ønsker. 

Udover at være flotte at se på, er de dog også praktiske. Granitskærver forhindrer nemlig ukrudt i hurtigt at vokse op. Det første råd lyder derfor: køb granitskærver, hvis du både vil tilføre lidt stil til dine udendørsarealer og samtidig have noget, der er nemt at holde.

Sørg for behagelige farver

Det andet råd går på at tænke over, hvilke farver du fylder dit hjem med. En god gang maling kan gøre en verden til forskel i et hjem, men så spørger du måske, hvordan man finder den rigtige farve. Det handler selvfølgelig meget om, hvilken stil du går efter og hvad du selv godt kan lide. Det er dog altid en god idé at tage en tur forbi den lokale farvehandler, hvor det typisk er muligt at få en farveprøve med, så du kan prøve farven på et lille stykke, før du påfører den på hele væggen.

Rolige jordfarver er meget moderne for tiden, og sådanne farver kan være med til at skabe en behagelig atmosfære i dit hjem. Hvis du har lyst, kan du også forsøge at eksperimentere med nogle kraftigere farver, men her bør du måske vælge nogle få vægge i stedet for at male hele hjemmet med disse farver, da det kan virke overvældende at træde ind i et hjem med et meget kraftigt farveskema.

Gå ikke ned på pynt

Det sidste råd i denne artikel kan måske virke banalt, men ikke desto mindre er det et effektivt middel til at skabe et indbydende hjem. Rådet lyder, at du skal prioritere pynten i dit hjem. Små pyntegenstande giver en rar atmosfære og er samtidig en måde at få lidt personlighed ind i dit hjem. 

Der findes mange former for pynt, og det handler meget om personlig smag. Igen skal du selvfølgelig passe på, at det ikke bliver for meget, men prøv dig frem og se, hvad der ser godt ud. Det kan være lige det der skal til, for at give de sidste detaljer til dit hjem.

Om skribenten

TipKBH Ekstra

TipKBH Ekstra

tipKBH ekstra er en kategori hvor vi udgiver sponsoreret indhold.