Privatlivspolitik
Eksternt indhold

Hvad er den perfekte destination for en bryllupsrejse?

Bryllupsrejse
TipKBH Ekstra
Skrevet af TipKBH Ekstra
Indlæg

Vi giver dig vores bedste bud til en bryllupsrejse.

Hvad skal den perfekte bryllupsrejse indeholde? Tag en god portion romantik, en stor sjat sol, en mængde kulturelle indslag, masser af lækker mad og en god seng, så har du den perfekte bryllupsrejse!

USA

Drømmer I om at opleve USA? Hvorfor så ikke benytte anledningen til at tage på bryllupsrejse til USA. I kan fx vælge at tage på storbyferie i New York eller hvad med solskinsferie i Miami?

Læs mere om New York her

Læs mere om Miami her

Kan I ikke vælge? Hvad så med at leje en bil og tage på roadtrip på Route 66? Ruten starter i Chicago og går bl.a. igennem Oklahoma, Texas, New Mexico og Arizona og ender i Californien.

Asien

Skal rejsen være lidt mere budgetvenlig end en bryllupsrejse til USA? Hvad så med at overveje Asien? Et godt bud kunne være de skønne sydthailandske øer Phuket, Koh Samui eller Khao Lak kombineret med et par dage i hovedstaden Bangkok.

Læs mere om Bangkok her

Thailand er dog et meget turistet land, så hvis I gerne vil lidt mere ”off the beaten track”, så skulle I tage et smut til Vietnam i stedet for. Her er knap så mange turister, og Vietnam har en utrolig spændende og dragende historie og kultur, og et meget venligt folkefærd. Start fx i pulserende Hanoi i nord med en romantisk udflugt til det verdenskendte Halong Bay, og rejs med tog ned igennem landet, med overnatninger undervejs i byerne Hué, Hoi An og slut rejsen af i Ho Chi Minh City med en romantisk og fortryllende udflugt til og sejltur på Mekong Floden.

Læs mere om Hanoi her

New Zealand

Når man skal på bryllupsrejse, så skal man da bare langt væk. Snart kommer der sikkert småbørn til, og det er nok ikke lige med en skrigende baby på armen, at man har mod på en flyrejse om på den anden side af jorden. Er du enig? Så bør du overveje New Zealand som din bryllupsrejsedestination. Der går nok riiiigtig mange år, før ferien går længere væk end til Lalandia. New Zealand har den helt rigtige kombination af smukt landskab krydret med vulkaner, store bjergkæder, regnskove, tropiske strande, isgletsjere og interessante storbyer. New Zealand består af to hovedøer, og lej fx en autocamper og tag på opdagelse. På den nordlige ø finder du de kendte byer Wellington og Auckland og paradisiske strande. På den anden ø er natur mere dramatisk, og her skal du tage på hvalsafari ved fiskerbyen Kaikoura, bungyjumpe og opleve de himmelhøje bjerge ved Queensland.

Er du stadig i tvivl om, hvor jeres bryllupsrejse skal gå hen? Leder du måske efter den helt rigtige europæiske storby, hvor I kan tage på en ”forlænget weekend-bryllupsrejse” i? Så læs mere om de mange europæiske storbyer i vores mange artikler på sitet travelmore. Fx Madrid, Paris, Rom, London, Reykjavik eller Budapest.

Om skribenten

TipKBH Ekstra

TipKBH Ekstra

tipKBH ekstra er en kategori hvor vi udgiver sponsoreret indhold.