Eksternt indhold

Nyd friheden på ferie i Spanien

TipKBH Ekstra
Skrevet af TipKBH Ekstra
Indlæg

Leder du efter et sted at holde ferie, hvor sightseeing, lækre restauranter samt smukke strande kan kombineres med safari og vandleg? Så bør du bestemt overveje at tage til Alicante i Spanien! Her kan man nemlig uden problemer finde noget sjovt at lave for hele familien både i selve Alicante, men også lidt uden for byen. Man kan nemt leje en bil for en dag eller flere og tage på udflugt i de smukke kystområder omkring den spanske ferieby.

 

Vandland for både store og små

Lej en bil i Alicante centrum og kør blot en halv time, så er I fremme ved Europas største vandland, Aqualandia! Hvis I er ægte vandhunde, kan I sagtens få en hel dag til at gå i vandlandet: Udforsk vældet af vilde vandrutschebaner og bombastiske vandfald, slap af i de kringlede, rislende floder og svøm crawl i det store sportsbassin. Her er noget at lave for alle, da der er taget hensyn til helt små såvel som større børn.

 

Safari for hele familien

Cirka en times kørsel fra Alicante ligger Vergel Safaripark, som helt sikkert vil imponere både små og store. Der er et stort område i parken, hvor man kan køre rundt selv og kigge på de vilde savannedyr. Her går zebraer, løver, leoparder og tigre, og de kan endda finde på at komme helt tæt på bilen, hvis de bliver særligt nysgerrige! Hvis man vil endnu tættere på de skønne dyr, er der også et område, hvor man kan klappe lidt mindre eksotiske dyr såsom ponyer og grise. Parken har desuden sørget for, at man kan blive underholdt af forskellige shows med dyr i hovedrollen. Sørg for at komme forbi et af de daglige shows, hvor søløver og delfiner underholder publikum med imponerende tricks.

 

Luksus på marinaen

Hvis I har en dag uden børn, hvis I er vilde med luksus og længes efter at blive forkælet med lækker mad og shopping – eller hvis I blot nyder at kigge på imponerende yachts, så skal I tage et smut forbi Alicantes Marina. Her kan I slappe af i luksuriøse omgivelser og efter aftensmaden kan I slentre ned langs havnen på en romantisk måneskinstur.


Nyd Alicantes smukke havnefront

Det er et must at besøge Paseo de Explanada de España, når man er i Alicante. Overfladen af promenaden består af mere end seks millioner marmorfliser i farverne rød, hvid og sort, som repræsenterer Middelhavets bølger. Her er masser af liv både dag og aften, og det er et populært sted for både lokale og turister. Hvis du vil have den rolige morgenstund med, kan du sætte dig ved en af de mange caféer, drikke kaffe i stilhed og nyde solopgangen. Hvis du kommer forbi esplanaden i løbet af dagen, kan du med fordel finde en plads i skyggen af en palme, hvor du kan køle ned med en kold øl eller sodavand.


Befinder du dig på Paseo de Explanada om aftenen, kan du nyde den romantiske belysning, spise is og beundre udsigten, mens du tænker tilbage på endnu en skøn feriedag i en af de dejligste byer langs Spaniens østkyst.




Om skribenten

TipKBH Ekstra

TipKBH Ekstra