Søg
Close this search box.
Søg
Close this search box.

Festivaler er tilbage! Her får du det fulde overblik

En fadbamse i hånden, shots-rør med lakrids og granatæble i lommen og hæse stemmer på grund af fælles-skønsang til ”Walk with me, take my hand, fall in love with a..”. Ja, mere behøver jeg vist ikke at sige. Endelig kan vi dyrke disciplinen ‘festivaler’ igen. Og der er mange at plukke imellem i København i 2022!

Men det er ikke blot en mulighed for et gensyn med gode gamle klassikere som ved Helmig fra introen, nej, her kan man også iføre sig sin Pippi-hat og opleve nogle af de nye seje kunstnere, der brager igennem på de danske musikscener – og som i den grad har manglet medvind de sidste par år.

Da det kan virke som en uoverskuelig jungle af festivaludbud dette forår i København, har jeg inddelt det efter ’Musik’, ’Mad’ og øvrigt under ’Kultur, kunst og film’. Så kan du hoppe til lige den kategori, du er mest tiltrukket af.

Læs også: Teater i København: Store broadway musicals på menuen

Musikfestivaler i København

Distortion, 1. juni – 5. juni

Så er gadefesten endelig tilbage i København, når scener bliver sat op rundt om i byen og byder op til fede undergrundskoncerter og ny som gammel musik. WhoMadeWho, Kampire og Ben Böhmer er blandt årets annoncerede bands indtil videre.

    Hvor: Rundt om i København
Hvornår: 1. – 5. juni
Pris: partout 850 kroner, weekendbillet 650 kroner, endagsbillet 400 kroner

Copenhell, 15. juni – 18. juni

Tag med til årets ondeste metalfestival. Gerne i et skarpt outfit! Foto: Copenhell.

Helvede bryder igen løs med Danmarks største metalfestival i midten af juni. Oplev Dizzy Mizz Lizzy, Mastodon, Down, Baest, Witchcraft og meget meget mere.

Det ser lidt sort ud med billettilgængeligheden, men der skulle være få endagsbilletter tilbage og ellers er der mulighed for at være frivillig.

    Hvor: Refshaleøen, København
Hvornår: 15. – 18. juni
Pris: afhænger af dag, køb billet her

Copenhagen Jazz Festival, 24. juni – 10. juli

Der er gang i alle jazzinstrumenterne i Københavns gader, når jazzfestivalen spiller op. Foto: Kristoffer Juel Poulsen, www.jazz.dk

Gader og stræder forvandles til et jazzmekka. Overalt kan du opleve musikken, der historisk set har været en succes i København. Torve, parker, jazzklubber, teatre, koncertsale og barer overdynges med jazz i alle afskygninger. Over 1200 koncerter fordelt på 120 scener i ugens løb. Oplev blandt andre anmelderroste Herbie Hancock og Melody Garnot, der er nogle af hovednavnene i år.

    Hvor: Rundt om i København
Hvornår: 25. juni – 2. juli

Roskilde Festival, 25. juni – 2. juli

Endelig vender Roskilde Festival tilbage og fejrer det brag af den fest, de ellers annoncerede tilbage i 2020: nemlig 50-års jubilæumsfest. Og et bliver med store stjerner som Dua Lipa, Tyler, The Creator og Jada, der omsider skal optræde på Orange Scene. Udover dem kommer Post Malon, Drew Sycamore og St. Vincent. Se hele line-up her.

Partout-billetterne er udsolgt, men du kan komme på venteliste eller skrive dig op til at blive frivillig.

    Hvor: Roskilde
Hvornår: 25. juni – 2. juli
Pris: partout 2250 kroner, endagsbillet 1100 kroner

Læs også: Her er forårets fedeste koncerter i København

UHØRT Festival, 18. – 20. august

På UHØRT Festival i København kan du høre noget af landets nyeste musik. Formålet med festivalen er dels at give de unge, nye talenter et skub i den rigtige retning i en musikbranche, der kan være svær at finde fodfæste i. Desuden kan kunstneren få vejledning af coaches, og som publikum er du garanteret en unik lydoplevelse med nye, sprøde toner.

Af navne indtil videre kan KONVOJ, Esben Svane og Omsorg.

    Hvor: Rundt om i København
Hvornår: 18. – 20. august
Pris: partout 395 kroner, endagsbillet 195 kroner

Læs også: Guide til frisør København

Madfestivaler i København

Copenhagen Beer Week, 11. – 21. Maj

Er du ølelsker, så er det her festivalen for dig. Øl i lange baner i alle gader fra alle haner. Foto: Copenhagen Beer Week, Rasmus Flindt-Pedersen
Er du ølelsker, så er det her festivalen for dig. Øl i lange baner i alle gader fra alle haner. Foto: Copenhagen Beer Week, Rasmus Flindt-Pedersen

Til maj knappes der op for bajerne og hanerne, når Copenhagen Beer Weer indtager barer, bryggerier og restauranter rundt om i København. Et program spækket med smagninger, foredrag, rundvisninger og middage med særlige ølmenuer, hvor du kan smage øl fra hele landet. Den første weekend omdannes Israels Plads til et kæmpe øltorv, hvor der skænkes øl fra mere end 30 bryggerier. Vel mødt!

    Hvor: Rundt om i Københan
Hvornår: 11. – 21. maj

Copenhagen Cooking, 19. – 28 august

Den årlige tilbagevendende madfestival i København vender tilbage til august. Ligesom med ØLtorvet, så bliver Israels Plads omdannet til madmekka, hvor tidens største kokke og restaturanter disker op. Her inviteres til langbordsmiddage på byens gader og eksklusive smagninger, skuekøkkener og meget mere.

    Hvor: Rundt om i København
Hvornår: 19. – 28. maj

Kunst, kultur og filmfestivaler i København

Vi elsker bøger, 14. – 19. marts

Lige om hjørnet venter festivalen for hele familien – særligt for børn. En uge hvor Københavns Biblioteker hylder børnelitteraturen og sætter fokus på temaet ’Forunderlige Familier. Der vil både være novellekonkurrencer, booktalks, workshops, højstlæsning, podcast og meget mere. Se programmet her.

    Hvor: Københavns Biblioteker
Hvornår: 14. – 19. marts

CPH:DOX. 23. marts – 3. april

Om et par uger kommer en af de største dokumentarfilmfestivaller i Norden. Den byder på 200 nye dokumentarfilm, der alle giver nye perspektiver til den verden, vi lever i. I år vil der desuden være et ekstra fokus på den frygtelige situation i Ukraine.

Se hele programmet her.

    Hvor: Cinemateket, Grand Teatret, Empire Bio, Dagmar, Palads, Big Bio m.fl.
Hvornår: 23. marts – 3. april
Pris: 100 kroner for en enkelt filmforestilling

Læs også: Foråret blomstrer med fede events: Det sker i marts

CPH Stage – teaterfestival, 2. – 11. juni

Oplev mange forskellige teaterforestillinger til helt særlige priser. Foto: CPH Stage, København

Teaterscenerne i København flyder i denne uge over med forestillinger, når CPH Stage i starten af juni åbner dørene for landets største teaterfestival. Her kan du opleve nye forestillinger og dem, du ikke nåede denne sæson samt deltage i talks, events og fester, der hylder teateret. Hvis du er studerende eller under 25 år, er der rabatter at hente.

Se pris for hver forestilling her.

    Hvor: Nørrebro Teater, Teater Grob, Det Kongelige Teater, Aveny-T m.fl.
Hvornår: 2. – 11. juli
Pris: 70 – 350 kroner per forestilling

Copenhagen Pride, 13. – 21 august

Det populære event Copehagen Pride vender tilbage i 2022 med events for og med LGBTQIA+-miljøet. Det skaber synlighed, forståelse og indsigter og har til hensigt at bidrage til en mere mangfoldig verden, hvor alle kan elske og leve frit og trygt. Der er ikke offentliggjort meget endnu, men stay tuned!

Hvornår: 13. – 21. august

I samme kategori

dsc7699
Dining Six. Cinco
Frisør København
ROJA_1920x1080-2-1

Tip os

Send dine tips til byen og del dem med resten af København – fra københavner til københavner!

Mest læste

generator-copenhagen-playbar-7
Frisør København
dsc7699
Pub-quiz

Populære kategorier

Information