Mad og Drikke For børn

Uhygge i Tivoli for 13. gang

Halloween
Silje Andersen
Skrevet af Silje Andersen

Efterår i Tivoli

Er der et bedre sted, at opleve efterårets ankomst, end i Tivoli’s smukke have? Tivoli’s efterårssæson er i fuldt gang og det er med det traditionstro Halloween tema – hvilket har skabt uhygge og gys i haven for 13. gang i år. Værd at nævne på programmet er Monsters Night Out-paraden, Trick-or-Treat skattejagten, foruden Tivolis altid brede udvalg af forestillinger, forlystelser og aktiviteter.

Tivolis efterårssæson 2018 havde sin premiere d. 12 oktober og holder åbent helt indtil d. 4 november.

En symfoni af smagsoplevelser 

Ikke nok med de mange aktiviteter, der finder sted i Tivoli’s Halloween dage, kan du også få stillet sulten på et utal af måder. Læs bare her, på nedenstående pressemeddelse:

“I området ved Plænen er der i år en ny og større bod med Klumps yndlingspandekager, både søde og salte. Brændeskuret serverer flammende Feuerzangenbowle, som er festlig gløgg med rom, og de populære Bubble Waffles, der er gode til ganen og foto på Instagram. I Krageborgen serveres Tivolis berømte flæskestegssandwich, i Møllen kan man hygge sig med skær selv-græskar, søde sager og varme drikke. I år har Tivoli en hotdog-bod på plænen med en særlig Halloween-hotdog med sort pølsebrød, øko-pølse, græskar/agurkerelish og græskarkerner.”

Og smørelse til ganen

“Når vejret rusker på efterårsmanér, kan gæsterne lune sig i Tivolis mange restauranter og tage en pause med varm chokolade på fx Cakenhagen med udsigt til kæmpe-græskar eller en Snueknuser fra Tivolis kaffebar. Den er et vitamin-boost med hyldeblomst, æble, ingefær, citron og mynte.”

“Trick-or-Treat” Skattejagt

Tag udfordringen op, og deltag i Tivoli’s store Halloween skattejagt! Gå på jagt efter de 11 poster omkring Plæneområdet, blandt kæmpe græskar, hekse og uhyggelige Halloween udsmykninger. Hvis man svarer rigtigt på alle spørgsmålene, der bliver stillet ved hver post og knækker det endelige kodeord, udløser det en rigtig Halloween godtepose.

Læs mere om regler og yderlig information om Skattejagten på deres Facebook begivenhed her.

Hvor: Tivoli,
Vesterbrogade 3, 1630 Kbh V

Skattekortene kan købes i Tivolis billethuse, i Ballonboden eller ved indgangen til Tivolis Akvarium.

Hvornår: 29., 30., 31. oktober

Pris: 
25 kr./skattekort

“Monsters Night Out”-parade

På lørdag vil man kunne opleve den måske mest uhyggelige dag på året i Tivoli. Haven vil nemlig fra kl 18.00 blive fyldt med monstre, rumvæsener, zombier og andre af nattens mest frygtindgydende væsener. Så tag en ven under armen og få et godt gys, når monstrene bliver sluppet fri i Tivoli!

Læs mere om eventet på Tivoli’s hjemmeside her.

Obs! Det anbefales, at de yngste gæster oplever paraden i følgeskab med en voksen.

Hvor: Tivoli
Vesterbrogade 3, 1630 Kbh V

Hvornår: Kl. 18.00

Tivoli’s efterårsprogram

  • Rasmus Klump Show: “Pandekageskurken”
  • “Det Hjemsøgte” – adgang med Turpas Plus – uden Turpas Plus er prisen 60 kr.
  • forlystelsen “Skærsilden”
  • “Monsters Night Out-parade” igennem hele Tivoli lørdag d. 27 oktober kl 18.00
  • “Trick-or-Treat”-skattejagt d. 29, 30. og 31. oktober
  • Eventyrteateret præsenterer “Den Magiske Maske” og vises i Glassalen d. 5. okt. – 21. okt.
  • Tivoli illuminationer på Tivoli-søen vises alle dage i Halloween dagene.

Du kan gå ind og læse nærmere på Tivoli’s Halloween program her.

Hvor: Tivoli
Vesterbrogade 3, 1630 Kbh V

Hvornår: 12. oktober – 4. November
Søndag – torsdag kl. 11.00 – 23.00
Fredag – lørdag kl. 11.00 – 00.00

Pris: 110 kr. entré

Turpas: 230 kr.

Turpas Plus: 295 kr.

Om skribenten

Silje Andersen

Silje Andersen

Mit navn er Silje Andersen; tilflytter i København og stor fan af at opsøge nye steder, muligheder og oplevelser rundt omkring i byen.
Mine interesser falder i særdeleshed på kultur- mad-, film- og musikoplevelser, og det er mig en glæde, at kunne dele ud af mine erfaringer med Jer herinde!