Privatlivspolitik
For børn Kultur og Kunst Sport og Fritid Glyptoteket

Kulturnatten – 5 ting på Vesterbro

Kulturnatten på Vesterbro
TipKBH
Skrevet af TipKBH

Fotograf: Sattrup & Høst

Her får du guiden til fem spændende ting, der sker på Vesterbro. Vend tilbage til det samlede overblik her.

Kom med til det ydre rum

Er du også blevet ramt af rumfeberen? Så har du nu chancen for at opleve den Internationale Rumstation og for at se jorden fra helt nye vinkler. Tycho Brahe Planetarium tager dig nemlig med på en spektakulær rejse til den fjerne og forunderlige galakse kl.18-24. Læs mere.

Bag kulisserne med Aftenshowet

Undrer du dig også over, hvad der står på værternes mange kort? Og hvad hører de egentlig i deres øresnegl? Få svar på alt dette og meget mere når Aftenshowet inviterer dig indenfor til en eksklusiv rundvisning, hvor du kan opleve alt fra studiet og sminken til produceren og journalisten. Få mere information om tidspunkter her.

En musikalsk vandring på Vesterbro

Kl. 19-19:45 inviterer Glyptoteket til en musikalsk vandring gennem den smukke sale og skulpturer ført an af Skt. Annæ Pigekor. Læs mere.

Fra slum til hipster-mekka

I 1990’erne stod den nedslidte del af Vesterbro over for en byfornyelse. På Københavns Museum kan du høre, hvordan Vesterbro har transformeret sig siden fornyelsen gik i gang, når museumsinspektør Inger Wiene viser rundt kl. 19:30-19:50. Læs mere.

Hovedbanegårdens kommandopost

Kl. 17-22 kan du besøge Banedanmarks kommandopost på Københavns Hovedbanegård hvorfra al trafik styres. Mød trafiklederne og se den flotte udsigt fra kommandoposten. De lukker kun små hold ind ad gang, så Banedanmark anbefaler, at du kommer i god tid. Læs mere.

Vend tilbage til det samlede overblik her.

Se hvad der ellers sker.

Om skribenten

TipKBH

TipKBH

Skriv en kommentar