Privatlivspolitik
Gratis For børn Kultur og Kunst

Kom til udstilling med iværksætteren bag CJ illustrations

CJ illustrations
Avatar
Skrevet af Jacob Stensdal

Ved tipKBH synes vi det er spændende at følge iværksættere, der starter op i København. I denne omgang sætter vi fokus på Christina Ashley Johannsen, der har startet CJ illustrations, med tegninger til børneværelset.

Christina arbejder med akvareller for at skabe sine kunstværker. Linjerne er enkle, selvsikre og sjove, men alligevel seriøse med fokus på nutidens klimaændringer og de indvirkninger vi har på miljøet.

Motivationen til hendes arbejde er dog ganske anderledes. Christina siger, “Natur og farver gør mig glad. Jeg tror, ​​jeg laver mine illustrationer for at gøre andre glade. Måske kan mine billeder også skabe historier om naturen, universet og rejserne”.

Inspiration til kunstværkerne

At være kreativ har altid været en stor del af Christinas liv, med skuespil, tegning, maleri og kreere kort. Men at arbejde med vandfarver er hendes yndlingsmåde til at udtrykke sig kreativt. “Min mor viste mig hvad akvareller kunne gøre. Vi begyndte at male sammen, men så overtog jeg hendes palette og blyant, hvilket jeg har fortsat med lige siden”.

Christinas kunstværker er hovedsageligt inspireret af dyr og den natur, der omgiver hende. Det er der en helt særlig grund til. “En del af min inspiration kommer fra de mange rejser og eventyr, jeg har været på. Især min Amazonas illustration har et særligt sted i mit hjerte. Min familie og jeg rejste til Amazonas i Brasilien i 2016. Naturen og de vilde dyr, kunne jeg bare ikke få ud af mit hoved igen. Vi boede på en flydende lodge på Amazonas floden i 5 nætter. Vi så hundreder af fugle, aber, dovendyr, slanger, lyserøde delfiner, piratfisk og masser af krokodiller”.

Ideen til at lave kreative børne illustrationer, kom da Christina arbejdede i en børnehave. Børnene værdsatte hendes tegninger, der hurtigt blev et fællespunkt og inspiration for børnene til at lære nye ord og fortælle historier.

Ambitionen med CJ illustrations

Christina voksede op i Syddanmark, men har boet forskellige steder som Vancouver og London, men bor nu i vores vidunderlige København. Hun arbejder fortsat i en børnehave, hvor hun tager sig godt af børnene. Men det er ikke en ukendt tanke, at gå på fuld tid som kunstner. “Jeg vil gerne være mere modig og forsøge at bringe mit arbejde ud til butikker i og omkring København. Jeg har også langsomt begyndt at lave en ny samling af tegninger, der ikke nødvendigvis er for børn, men med samme stil. Jeg kalder dem planeter”.

Første solo-udstilling ved Handshake studio i København

Du kan se alle Christinas værker her. Men hvis du vil opleve dem i virkeligheden og møde Christina, har du mulighed for det til hendes første solo-udstilling på Handshake studio i København d. 3. maj.

Her vil Christina udstille nogle af hendes mest populære illustrationer, og lancerer samtidig helt nye værker til udstillingen. Du kan finde mere information om udstillingen på Facebook eventet her.

Handshake studio er en social tattoo og kunst studie, hvor du kan forvente en varm velkomst. De holder løbende workshops og events, som du kan se mere om her. Til Christinas udstilling vil der som altid blive serveret kolde øl, snacks og gode vibes under arrangementet.

Om skribenten

Avatar

Jacob Stensdal

Jeg er meget nysgerrig på at udforske og opleve de mange muligheder der er i København. Mine primære interesser er sport og events, hvorfor de fleste af mine artikler vil komme til at omhandle dette.