Mad og Drikke Gratis

Saint Patrick’s Day

Saint Patrick's Day
Line Ingerslev
Skrevet af Line Ingerslev

I 2016 fejres Saint Patrick’s Day den 17.03. kl. 17.03 – også i København.

Den 17. marts fejrer irerne deres skytshelgen, Saint Patrick. I den anledning serverer det irske destilleri Tullamore D.E.W. whiskey til alle københavnere, der vil fejre Irlands nationaldag. Det sker torsdag den 17.03 kl. 17.03, hvor 36 barer og pubber over hele Danmark langer gratis whiskey over disken (se liste nedenfor).

I København deltager ikke mindre end ni barer i festlighederne plus fem i Valby, Albertslund og Dragør.

Succesen fra sidste år gentages

Tullamore fejrer Saint Patrick torsdag d. 17.03. kl. 17.03, hvor en lang række irske pubber over hele Danmark langer gratis whiskey over disken. Serveringen finder sted 36 steder over det ganske land, bl.a. i København, Odense og Aalborg (se listen nedenfor) – og så længe lageret rækker.

Irlands nationaldag fejres typisk ved, at irske familier går i kirke om morgenen og fortsætter fejringen om eftermiddagen. Dagen markerer også afslutningen på fasten, så irerne fra og med denne dag har måttet spise, drikke og feste, som de ville. Dagen fejres også med tusindvis af Saint Patrick’s Day-parader over hele Irland – og resten af verden.

Saint Patrick’s Day forbindes bl.a. med trekløveren, fordi skytshelgenen Saint Patrick benyttede dette symbol til at lære irerne om kristendommens treenighed: Faderen, Sønnen og Helligånden.

Saint Patrick’s Day og whiskey

En af de mange historier om Saint Patrick handler om whiskey: Den irske skytshelgen overnattede engang i 400-tallet på en irsk kro. Da indehaveren skænkede ham en meget lille whiskey, bemærkede Patrick, at kælderen måtte huse en djævel, der levede af nærighed. Djævelen ville først forsvinde, når kroejeren forbedrede sig. Næste gang Patrick besøgte kroen, fik alle skænket whiskey til randen. Det samme sker i 2016 på Danmarks irske pubber den 17. marts kl. 17.03.

Irske miljøer over hele verden fejrer dagen med fester og parader. Det gælder ikke mindst i Australien, Canada og USA. I Danmark fejres dagen på Rådhuspladsen i København med musik og fest fra kl. 15.30.

Irske pubber der serverer gratis Tullamore D.E.W. d. 17.03. kl. 17.03:

  • Farfar Bodega, Kbh. K
  • Fuglereden, Kbh. NV
  • Generator Hostel, Kbh. K
  • Kennedy´s Pub, Kbh. V
  • Gøg og Gokke, Dragør
  • Streckers Pub & Brasserie, Kbh.
  • The Globe Irish Pub, Kbh. K
  • The Irish Rover, Kbh. K
  • The Dubliner Ny Østergade
  • The Dubliner Amagertorv
  • Den Gyldne Blonde, Valby
  • Den Grønne Hest, Valby
  • Giniz, Valby
  • Albertslund Sports Pub

Om skribenten

Line Ingerslev

Line Ingerslev

Jeg er kommunikationsstuderende ved DMJX i København. Jeg har altid haft en passion for interaktion mellem mennesker på baggrund af medier, kultur og lingvistik. Mit mål i livet er at rejse verden rundt og få indblik i nye kulturer. Hvis du vil læse mere om mig, så klik ind på min hjemmeside: http://linejensen6.wix.com/lineingerslev

Skriv en kommentar