Kultur og Kunst Guides

Dit kulturelle quick fix

Kulturelle
Malene Helledie
Skrevet af Malene Helledie

Skab plads til flere kulturelle input i din hverdag, det bliver man så dejlig glad af.

Når du suser rundt i København, må du ikke gå glip af de mange oplevelser byen gemmer på. Jeg guider dig til kulturelle oplevelser, der kan inspirere og give fornyet energi, når du lige har en halv time. Kultur kan være mange ting og findes uventede steder – at se byen fra en ny vinkel, læse en tankevækkende tekst eller drikke en lækker kop kaffe.
Uanset formatet får jeg fornyet energi ved at opleve noget, der sætter tankerne i gang, og river mig ud af hverdagens nyhedsstrøm og to-do liste i et par minutter.

Jeg har samlet 7 ting der kan give dig et kulturelt quick fix i København.

Tag havnebussen i stedet for S-toget

Tag havnebussen i stedet for S-toget

Ohøj’ København er smuk fra vandsiden, og med havnebussen kan du komme fra a til b på vandet. En ekstra bonus for mig er, at vandet gør mig så afslappet og jeg får virkelig et break fra både by- og tankemylder på den korte tur. Det koster det samme som metro, og du kan også have din cykel med.

Køb din to-go kaffe i en design shop eller på museer

Køb din kaffe to go

Kaffe et er must, den hurtige kop, veninde-koppen, møde-koppen, og sos-koppen. Og hvorfor ikke drikke den et sted der takes your breathe away? Glyptoteket, SMK, Normas shop, kaffe og deli på Vesterbro, Interior n’Coffee på Nordre Frihavnsgade eller Hovedbibliotekets hyggelige cafe er gode bud på en kop kaffe, der tanker dig op på mere end én konto.

Design snack

Design snack

Når du er snacktrængende, er Normann Copenhagens flag ship store en rigtig lækker en af slagsen. Man bliver glad af at kigge på noget pænt, og Normann Copenhagen er pænt design, i en særpræget og pæn bygning. Med altid skiftende ’udstillinger’ giver de inspiration til både, bolig, tøj og anden kreativ tankevirksomhed. NB: husk at kigge op.

Læs bagsiden af en paperback i stedet for et tweet på mobilen

Læs bagsiden

Vi gør det alle sammen, begraver snuden i mobilen. Men hvad med et lille litterært boost? København er eksperter i hyggelige bogbutikker, og de kan findes i allebydele. Lad dig forkæle med et lille digt, drømme dig væk i teksten bag på en roman eller savle over de mange flotte forsider. Mine bud er Politikens Boghal, Thiemers magasin og Arnold busk lab.

Naturfix i Botanisk Have

Naturfix i Botanisk Have

De bedste 3o minutter du har brugt over vinteren, er i Botanisk Have. Efteråret og vinteren er dejlig, bevares, men varme, lys og et studie i grønt – det savner vi vel alle sammen. I Botanisk Have, kan du smutte ind i drivhuset og lade dig omfavne af palmer og alverdens andre eksotiske og grønne planter.

Få overblik i tårnet

Få overblik i tårnet

København er en smuk blanding af nyt og gammelt, og netop sammensmeltningen af de to kan du få et overblik over i tårnet på Christiansborg. Nyd byens arkitektur og historiske bygninger oppe over byens tage, og udpeg dig din næste destination.

Et historisk godt grin

Et historisk godt grin

Se et klip af Casper og Mandrilaftalen, bamse og kylling eller et andet show, der efterhånden er blevet til nostalgiske minder i cinematekets videotek. De har storskærme til rådighed, hvis du vil grave gamle kendinger frem og nyde en lille stund på memory lane.

Om skribenten

Malene Helledie

Malene Helledie

Du kan kalde mig en nysgerrig tilflytter, der på 6. år jagter oplevelser i København. Jeg er uddannet kommunikatør og er vild med at finde historier - om de er på skrift, på lærreder, dokumentariske eller udspiller sig i hverdagens scenarier. Mine øjne bliver draget af arkitektur, kunst og natur, og der er altid musik i mine øre.