Søg
Close this search box.
Søg
Close this search box.

Guide: Fem grunde til en weekendtur i Nordvest

Indrømmet: Nordvest er ikke lige så hipt som på Nørrebro. Ikke endnu i hvert fald. For Københavns nordvestkvarter er på vej fremad. Her har vi samlet fem grunde til at tage forbi det blomstrende kvarter på din næste weekendtur. Især hvis du har lyst til at trække dig lidt tilbage fra det mere pulserende Nørrebro.

1. Svalernes loppemarked

Der er nok genbrugsbutikker på vej mod Nordvest, hvis man tager Nørrebrogade, men Svalernes loppemarkeder noget lidt andet. Det bliver afholdt hver lørdag i dybet af fuglekvarteret, og med gratis indgang er det muligt at gøre et hav af skønne handler. Fra brætspil over service til habitjakker. Der er det hele, lader det til. Man støder af og til på faste sælgere, hvilket bare gør det hele endnu mere hyggeligt. Og så er det i øvrigt helt okay at prutte om prisen.

2. Nordvest Parken

Kommunen satser tungt i dette område, og det ses hurtigt. Det er en grøn oase i området, der ellers er præget af markante højhusbygninger. Nordvest Parken bliver mere og mere attraktiv at både se på og besøge. Både for småbørnsfamilien og den studerende. Der er legeplads, cykelsti, et godt område at gå en tur, bænke til et hvil i sommersolen og spots at grille i. Det er også nemt at komme til både med det offentlige og på gåben eller cykel.

3. Kultur på Lygten

Okay, fair nok, det er nok liiige på grænsen mellem Nørrebro og NV, men Lygtens tilbud fortjener at komme med på listen. Om dagen er stedet et virvar på gadesælgere, pølsevogne og A-busser, men når aftenen kommer, skifter stedet med ét fokus. Så er der koncerter, stand-up og andre forrygende kulturtilbud på programmet. Du kan altid følge med på deres hjemmeside for at finde ud af, hvad der kommer lige den og den dag. Juni står især i improv-comedy’ens navn.

4. Bellahøj Svømmestadion

Hvis du fortsætter lidt opad Frederikssundsvej, rammer du pludselig det store Bellahøj-kryds, hvor friluftsbadet ligger på venstre hånd. Det er ikke til at undgå at se. Det er faktisk et stort svømmestadion med bassiner både inde og ude (det udenfor kan kun anbefales i +25 grader). Der er godt nok lukket om søndagen, men udenfor rush hour – om formiddagen mandag fredag – er det særdeles konkurrencedygtige priser. Der er både bassiner til leg og til deciderede crawl-tag.

5. Grøndal Centret

Der findes praktisk talt ikke den sportsgren, du ikke kan dyrke i det 33.000 kvadratmeter store multicenter. For at nævne et par stykker: bowling, futsal, simulatorgolf, badminton, bueskydning og karate. Det er med andre ord perfekt til en aktiv weekend – eller måske en polterabend. Centret er bygget op som en stor jungle med planter, og midt i det hele finder du en veludstyret café, hvor du kan puste ud efter strabadserne med en burger og en kold øl. Især deres slushice kan anbefales.

I samme kategori

generator-copenhagen-playbar-7
dsc7699
Amazing Space
Dining Six. Cinco

Tip os

Send dine tips til byen og del dem med resten af København – fra københavner til københavner!

Mest læste

Frisør København
generator-copenhagen-playbar-7
VesterbroStreetpartyHeader-01
gaza

Populære kategorier

Information