Søg
Close this search box.
Søg
Close this search box.

5 anbefalinger til kulturnatten på Østerbro 2019

Det kan være svært at nå alt det, man gerne vil, når Kulturnatten åbner op for godteposen, og byen eksploderer i spændende arrangementer. Nedenfor finder du en guide til 5 fede events på Østerbro og Østervold til Kulturnatten 2019. De udvalgte events afholdes indenfor en radius, der gør, at du ikke behøver at bruge din aften på transport, men i stedet kan læne dig tilbage og nyde Østerbros & Østervolds spændende kulturtilbud.

Niels Bohr Institutet

Naturvidenskab = nysgerrighed og bæredygtighed
Hør, se og føl hvad naturvidenskab er for en størrelse og hvad den gør for den verden du lever i. Se fysikshow, tag del i seje eksperimenter og hør foredrag af nogle af de dygtigste forskere i verden. Der er masser at deltage i, uanset om du er 10 eller 90 år gammel, om du ingenting ved om fysik, eller om du allerede nu har svære spørgsmål til forskerne. Foredrag, eksperimenter og aktiviteter, også fra andre naturvidenskabelige fag, kører hele aftenen igennem i auditorier og vandrehallen.

Interesseret? Se programmet her

Hvor?
Niels Bohr Institutet
Universitetsparken 5
2100 København Ø

Hvornår?
Tidspunkt: 18:00 – 00:00

Brumleby Museum

En Hår(d) Dags Nat
1960’erne. De store årgange efter krigen er blevet teenagere. Der er opgangstider og ungdomskulturen blomstrer. man udtrykker sin personlighed gennem udseendet – specielt håret.
Kom og hør musik fra tresserne, smag den nye ret, “spaghetti” og se eller gense årtiets frisurer. Museet og butikken holder åbent og der er skattejagt for børnene.

Hvor?
Brumleby Museum
Brumleby 134
2100 København Ø

Hvornår?
Tidspunkt: 18:00 – 22:00

Statens Museum for Kunst

Fyld din aften med gyldne oplevelser
Gå på opdagelse i guldalderen med sanger og børnebogsforfatter, Alberte Winding, som har skrevet en fortælling med inspiration fra museets værker og find din egen vej til malerierne, som har inspireret hendes historie. Efteråret store udstilling Dansk Guldalder – Verdenskunst mellem to katastrofer er åben og museets kunstformidlere vil give introduktioner hele aftenen. I værkstederne kan hele familien lave guldfluer, portrætter af guld eller lerdyr inspireret af guldalderen.

Hvor?
SMK – Statens Museum for Kunst
Sølvgade 48-50
1307 København K

Hvornår?
Tidspunkt: 18:00 – 00:00

Den Kongelige Livgarde

Mød garderne og rekrutterne og hør koncert med Tambourkorpset og Musikkorpset
Besøg Livgardens Kaserne og mød Den Kongelige Livgarde.
Her kan du møde rekrutterne fra Høvelte, tale med Garderne fra Vagtkompagniet og se de professionelle soldaters udrustning. I år vil både Tambourkorpset og Musikkorpset spille små koncerter. Livgardens Museum vil også være åbent. Beredskabsstyrelsen og Hjemmeværnet vil også være til stede.

Hvor?
Den Kongelige Livgarde
Gothersgade 100
1123 København K

Hvornår?
Tidspunkt: 18:00 – 00:00

Rosenborg Slot – Kongernes Samling

Gå på opdagelse i mørket
Oplev Rosenborg efter mørkets frembrud, når vi slukker alt lyset på det gamle slot. Tag din lommelygte med og gå på opdagelse i de mørklagte gemakker, hvis du tør. Rundt omkring venter musikalske overraskelser, som vil vække historien til live på slottet. Oplev desuden Rigets kongekroner og kronjuveler, som funkler i skatkammeret dybt under Rosenborg. Lad lygternes skær lyse vej for en stemningsfuld oplevelse på denne særlige aften. Husk at medbringe timebilletten og din lommelygte.

Hvor?
Rosenborg Slot
Øster Voldgade 4 A
1350 København K

Hvornår?
Tidspunkt: 18:00 – 00:00

Kom tilbage til vores guide med udvalgte events for hver bydel i København ved at klikke her.

I samme kategori

generator-copenhagen-playbar-7
Amazing Space
donuts-2969490_1280
Frisør København

Tip os

Send dine tips til byen og del dem med resten af København – fra københavner til københavner!

Mest læste

dsc7699
VesterbroStreetpartyHeader-01
Amazing Space
cover-1468234847176-28606331216a

Populære kategorier

Information