Kultur og Kunst

Anmeldelse af Nøddeknækkeren 2018

nøddeknækkeren
Aisha Hamid Jan
Skrevet af Aisha Hamid Jan

Tivolis koncertsal har åbnet dørene op for den klassiske juleballet. Publikum sætter sig og lysene bliver slukkede præcis til tiden.

Den fantastiske akustik i salen er med til at lade musikken lyse den op, fra den ene ende til den anden. Man hører de klare toner fra de forskellige instrumenter og kan ovenikøbet genkende det. Nøddeknækkeren bliver spillet, og der bliver kigget med koncentrerede øjne hen på manden der instruerer alle sine musikere, med store og fine armbevægelser. Selve balletten starter kort tid efter, hvor man ser Clara og hendes familie.

Stykket mangler ikke noget, og sceneshowet er endnu engang helt sublimt. Der er styr på hvert et lys og hver en danser. Danserne laver fine piruetter i deres unikke tøj. Scenografien er en klasse for sig og blandet med de svære og yndige bevægelser, er det alt i alt en anderledes form for oplevelse.
Der er denne gang over 100 forskellige kostumer i årets show, og mange af dem er i år blevet lavet om. Den smukke franske dans bliver med fuld respekt danset og der er fuldstændig styr på hvert eneste trin.
Blandt publikum sad H.M Dronning Margrethe, samt Peter Bo Bendixen, der stolt smilede under hele showet.
Hver dag under julen bliver der tændt over 1 mio. lys i Tivoli, så der er helt sikkert nok at se på, for hele familien.
Kæmpe stort tak til Tivoli for muligheden for at deltage i forpremieren til årets Nøddeknækker.

Showet kører frem til d. 23 december. Alle er velkomne – store som små.

Billetter kan købes her 

Om skribenten

Aisha Hamid Jan

Aisha Hamid Jan

Jeg er blot én ud af de mange indbyggere i København. Denne multikulturelle by har lidt af det hele, hvis man kigger ordentligt efter. De hyggelige skjulte cafeer på sidegaderne, og de fine små restauranter, der byder alle velkommen, har en stor betydning for mig. Jeg er vild med de gamle bygninger, og de gamle mennesker. De har altid en historie at fortælle om byen, og man lærer altid noget nyt. Den nyere generation har dog givet byen et twist, og det er præcis det jeg vil skrive om.