For børn Kultur og Kunst Guides

Kulturnatten 2018: 5 steder, du skal opleve på Frederiksberg

Kulturnatten 2018

Det kan være svært både at nå og se alt det man gerne vil, når Kulturnatten igen åbner op for godteposen, fyldt med spændende arrangementer d. 12. oktober. Nedenfor finder du en guide til 5 fede events på Frederiksbeg til Kulturnatten 2018. De udvalgte events afholdes indenfor kort afstand, der gør, at du ikke behøver at bruge din aften på transport, men i stedet kan nyde Frederiksbergs spændende kulturliv uden hastværk. Rigtig god fornøjelse!

Cisternerne

Til Kulturnatten 2018 har du mulighed for at besøge cisternerne og opleve udstillingen IN IS THE ONLY WAY OUT af kunstneren Jeppe Hein. Hvis du er klar på eventyr en efterårsmørk aften, er det her stedet for dig. Her kan du nemlig gå på opdagelse i underjordiske søjler, drypsten og helt specielle kunstværker. Du kan også deltage i alternative udstillingsintroduktioner, der har fokus på at skabe nærvær via lydbølger, balanceøvelser, tryllekunstner og oplæg fra en skuespiller og en kunsthistoriker.

Hvor: Cisternerne
Søndermarken, 2000 Frederiksberg

Hvornår: Kl. 18:00 – 24:00

Læs også: 5 udvalgte events på Christianshavn til Kulturnatten

Sanselaboratoriet

Gå ikke glip af Frederiksbergs Hovedbibliotek, der til Kulturnatten 2018 forvandles til et spændende sanselaboratorium, hvor alle dine sanser vil blive udfordret. Du kan se frem til flotte lysinstallationer og fortryllende omgivelser, der skal opleves med både latter- og dansemusklerne. Du kan bl.a. se Fatamorgana loungen og slippe din indre kunstner løs, smage på fremtidens madvarer (insekter), udfordre dine venner eller familie til et spil kæmpeskak eller tage til silent disco, hvor kun du kan høre din egen musik og danse løs.

Hvor: Frederiksberg Hovedbibliotek
Falkoner Plads 3

Hvornår: Kl. 18:00 – 23:30

Gys i bakkehuset

Bakkehuset inviterer indenfor til gys og uhyggelige historier til Kulturnatten. Der vil blive fortalt gyserhistorier for både børn og voksne og du kan udfolde din kreativitet i det gyselige lampe- og græskarværksted, nyde en piv uhyggelig, varm suppe og få en skrækindgydende rundvisning i Bakkehuset med temaet gys og gru i 1800-tallets litteratur.

Hvor: Bakkehuset
Rahbeks Allé 23

Hvornår: kl. 18:00 – 23:30

Læs også: 5 anbefalinger til Kulturnatten på Østerbro 

Frederiksberg Zoo by night

Start aftenen og Kulturnatten med at stille sulten sammen med Havens dyr efter lukketid. Her bliver Abetorvet forvandlet til et vaskeægte foodcourt, hvor du efterfølgende, med maven fyldt, er klar til at gå på opdagelse i Zoo by night. Du kan opleve rovdyrene blive fodret eller komme helt tæt på de store sandskulpturer, der forestiller forskellige truede arter.

Hvor: Frederiksberg Zoologisk Have
Roskildevej 22

Hvornår: Kl. 18

Lasertag i KU.BE

Du kan også vælge at starte Kulturnatten i KU.BE og sætte dig til bords, når Cafe Glad serverer aftensmad for både små og store. På menuen vil være en god blanding af dansk og eksotiske ingredienser, så der er noget for enhver smag. Før eller efter du har spist, kan du tage på rundvisning i det store, bevægelseshus og opleve fascinerende lysinstallationer eller udfordre familien i en omgang lastertag.

Hvor: KU.BE
Dirch Passers Allé 4

Hvornår: 17:30 – 23:00

Pris: For voksne – 135 kr., for børn – 50 kr.

Læs også: 5 fede events til Kulturnatten på Amager 

Kulturnatten 2018

Kulturpas og fri transport

Alle arrangementer i Kulturnattens program kræver et kulturpas. Et kulturpas koster 95 kr., og det kan købes i alle 7-Eleven butikker i hele Hovedstadsområdet og på biblioteker og museer i Købehavn og på Frederiksberg. Kulturpasset giver også adgang til fri transport med tog, S-tog, bus og metro i hele Hovedstadsområdet zone 1-99 fra kl. 17-05.

Kom tilbage til vores guide med udvalgte events for hver bydel i København ved at klikke her.

Om skribenten

Natasja Gamborg Rasmussen

Natasja Gamborg Rasmussen

Jeg kommer fra Jylland, men har boet på Frederiksberg de sidste 2 år. Det betyder, at jeg elsker at finde ud af hvad København har at byde på og opdager stadigvæk nye steder, mad og oplevelser som jeg ikke har set eller prøvet før. Jeg er helt vild med sport, mode, komedie og mad, og jeg håber, at kunne dele mine erfaringer med jer og give lidt inspiration – om du altid har boet i København, eller lige er flyttet hertil