Kultur og Kunst

Moderne Kunst I Indre By

Aisha Hamid Jan
Skrevet af Aisha Hamid Jan

I centrum af den kulturberigede by, sidder den dansk-østrigske Stefan Freitag, kunstneren bag galleriet, ”Galleri Freitag”. Den efterhånden erfarne billedkunstner har malet i 15 år og brænder for det. I 2015 valgte han at opsige sit job og sige farvel til rejsebranchen og velkomme penslerne.  

Stefan Freitag er både født og opvokset i København og netop dette gør han stor brug af i sin kunst. Knægten fra Stenbroen får inspiration fra den smukke by og har sine kendetegn, der går igen i alle hans værker. Han eksperimenter med farver og motiver og sætter på den måde liv til sin kunst. Det er eksploderende værker, som sætter den kreative del af hjernen på arbejde. Skaktern er blevet hans signatur og bliver også brugt på diverse måder. De klare motiverende budskaber bliver næsten skreget ud, og er derfor ikke noget der bliver lagt skjul på. 

Måden den autodidakte kunstner vælger at bruge sin viden på er yderst imponerende, når man kigger på farvebomberne rundt omkring i hans galleri. Der bliver skabt ro i et kaotisk billede, hvilket kan være en fin refleksion af hovedstaden. 

Siden august 2017, har de nysgerrige hoveder haft mulighed, for at få et kig ind i hans verden. Hvad enten man har lyst til en hyggelig samtale, en kop kaffe eller køb af maleri, er man velkommen i atelieret i indre by.

Adresse: Hyskenstræde 16 1207 København K.

Du kan finde mere info på Stefan Freitags website

 

Om skribenten

Aisha Hamid Jan

Aisha Hamid Jan

Jeg er blot én ud af de mange indbyggere i København. Denne multikulturelle by har lidt af det hele, hvis man kigger ordentligt efter. De hyggelige skjulte cafeer på sidegaderne, og de fine små restauranter, der byder alle velkommen, har en stor betydning for mig. Jeg er vild med de gamle bygninger, og de gamle mennesker. De har altid en historie at fortælle om byen, og man lærer altid noget nyt. Den nyere generation har dog givet byen et twist, og det er præcis det jeg vil skrive om.