Privatlivspolitik
Mad og Drikke Gratis Kultur og Kunst

Sommermarkedet Balders Biks er tilbage på Nørrebro

Balders Biks, Facebook
TipKBH
Skrevet af TipKBH

Foto fra Balders Biks’ Facebookside.

Balders Biks er et hyggeligt sommermarked med stande, street food, musik og god stemning. Markedet er tilbage for fjerde år i træk og åbner på søndag d. 14. maj på Balders Plads på Nørrebro.

Markedet byder på noget for enhver smag. Om du er på udkig efter sjældne vinyler, lækre planter, hånddrejet keramik eller gode second hand fund, er der rig mulighed på Balders Plads. Der er stor variation blandt standene på pladsen, der tæller lokale designere, små butikker og vintage.

Afslapning og søndagsstemning på Balders Biks

Der er ikke kun stande hos Balders Biks. Her er det nemlig muligt at blive hængende med en kop kaffe og noget god street food i afslappende og grønne omgivelser til lyden af god musik og en unik kolonihavestemning med liggestole og rødternede duge.

Tag en ven, kæreste eller familien med en tur til Nørrebro og nyd forsommeren, selvom den lader vente på sig.

Første gang i 2017: Søndag d. 14. maj
Tidspunkt: 11.00 – 17.00
Sted: Balders Plads, Nørrebro
Hjemmeside: Klik her for mere info
Facebook: Klik her for mere info om åbningseventet

Om skribenten

TipKBH

TipKBH