Søg
Close this search box.
Søg
Close this search box.

10-retters med cocktails på Co-ma Madsalen

I de kommende uger vil du torsdag aften kunne få en kulinarisk oplevelse på Co-ma Madsalen. Vi fra tipKBH smagte kokkens 10 udvalgte retter med cocktailmenu, og vi var mætte og fornøjede, da vi gik derfra.

Co-ma Madsalen ligger gemt omme bag Rådhuspladsen i ly for støj og biler. Et par forbipasserende kigger ind gennem ruderne til den store, flotte restaurant med den sjove kunst hængende.

Vi havde fornøjelsen af at smage Co-ma Madsalens 10-retters menu med tilhørende 3 cocktails. De resterende torsdage i juni kan man nyde en menu som denne for kun 545 kr. Hvis man er mere til vin, kan dette også vælges i stedet for cocktails til 495 kr.

Kort sagt om vores samlede anmeldelse
Samspillet mellem cocktails og mad fungerede perfekt. De komplimenterede hinanden pænt, og man kunne mærke, at sammensætningen ikke var tilfældig. Det franske køkken er et gennemgående tema i alle retter, men det er bestemt nytænkt. Meget mad for pengene!

Maden

Først og fremmest var deres service helt i top. Tjeneren virkede oprigtigt interesseret i at give os den bedst mulige oplevelse. Han stod selv for at lave cocktails til os, og kunne tydeligvis huske alle elementerne på tallerkenen. Det i sig selv er altid et godt tegn!

Retterne kom 2 ad gangen. Vi startede ud med den lækreste cocktail med Hendricks Gin og agurk med 2 tilhørende friske retter med asparges, bøffelmozarella og nødder. Selv deres brød var bemærkelsesværdigt, fordi det blev serveret i samme potte, som det var bagt i. Det skulle simpelthen skæres op, et usædvanligt og sjovt præg til restauranten.

Vores næste retter bliver serveret. Tydeligvis er fisk dominerende her, og vi skal have tatar og hummerbisque. Tataren var blandet med saltet vandmelon, hvilket gav et friskt og sommerligt pift til retten. Den lune hummerbisque blev serveret med croutoner og jomfruhummer.

Den næste ret kom med en cocktail, som var syrlig med lime og æggehvide. Den blev serveret med 2 kødretter. Den første var en friskbagt vaffel med spansk skinke. Denne kombination overraskede mig først, men gedeosten, som gemte sig under  samlede retten med et fransk pift. Den anden var tatar lavet med kapers og dijon og en chips af pastinak. Rettens overbærende element var smagen af dijon, som gemmer sig nede under chipsen. Det kunne godt have været en anelse for overvældende, hvis ikke den syrlige cocktail gav den så godt et modspil. Bestemt en modig nytænkning af en klassiker.

Som det næste fik vi en stor hovedret, med tilhørende tilbehør (næsten 2 retter ekstra!). Efter de forhenværende 6 retter, var vi egentlig allerede mætte. Men nu fik vi serveret en spicy cocktail, som mindede mig om sydens cocktails. Min første reaktion var i hvert fald, at den smagte som sangria.

En ting er sikkert: vi manglede ikke noget til hovedretten. Vi fik lam, kartoffelpure med trøffel, grønne aspagers og 2 ravioli med syltede svampe.
For os fungerede raviolien lidt som en ekstra forret før hovedretten. De lå i en sauce med stor smag af parmesan. Denne fremtoning fik et unikt twist med de syltede svampe.

Efter samtlige otte retter nåede vi til vejs ende. Desserten bestod som de andre serveringer også af to retter. Vi fik en hjemmelavet pafe med vanilje og rabarber, samt en fyldig “chocolate fudge cake” og en bærsorbet med kokoscreme. Særligt paféen overraskede med sin cremede konsistens og knasende rabarber. Kagen var et chokoladeskud i munden, som blev dæmpet pænt af kølig bærsorbet.

Læs mere om Co-ma madsalen på deres hjemmeside, eller se vores tidligere anmeldelse om Co-ma her.

tipKBH’s samlede indtryk af Co-ma madsalen

Noget særligt som bestemt skal nævnes er, hvor lækker selve oplevelsen var. Varme og kolde tallerkener, rent bestik til hver ret og en snorlige restaurant. De gør lige det ekstra til en formidabel pris. Vi anbefaler bestemt restauranten og deres “Tasting Torsdag” til den, som ønsker valuta for pengene og lidt ekstra luksus i hverdagen.

I samme kategori

Dining Six. Cinco
donuts-2969490_1280
Ramen
fars-1

Tip os

Send dine tips til byen og del dem med resten af København – fra københavner til københavner!

Mest læste

dsc7699
VesterbroStreetpartyHeader-01
Amazing Space
generator-copenhagen-playbar-7

Populære kategorier

Information