Privatlivspolitik
Mad og Drikke

En aktiv julefrokost ved Generator

Generator
Avatar
Skrevet af Jacob Stensdal
Indlæg

Ved tipKBH holdte vi i år vores julefrokost ved Generator i København, hvor vi kom igennem en del af deres mange muligheder. Det kan klart anbefales som en hyggelig og mere konkurrencepræget julefrokost, end den traditionelle med sild og snaps.

Icebar CPH

Vi startede aftenen med en 5-kamp på Icebar. Temperaturen på -9 grader var et kuldechok for de fleste, og det tog også lidt tid at få varmen i tæerne efterfølgende. Temaet derinde er ret gennemført, hvor selv ens drinks bliver serveret i glas af is. Når man vænner sig til temperaturen bliver man også hurtigt betaget af de mange kunstværker, der er lavet i isen på væggen. Dette var også den første dyst hvor man skulle gætte hvilke 9 af H.C. Andersens eventyr, der var illustreret gennem kunstværkerne.

Herefter gik den mere over i shots, som en traditionel julefrokost. Men på Icebar var dyst nummer 2 et lykkehjul, der skulle afgøre skæbnen om hvilket shot man skulle tage – Jo højere alkohol procenten var, desto flere point fik man til konkurrencen. Efterfølgende skulle vi have endnu et shot, hvor shotsbægeret var lavet af is. Dette skulle bruges til den næste dyst, hvor man skulle forsøge at shuffle bægeret så tæt på midten, i det der kan beskrives som en lille curlingbane. Ved de sidste 2 dyste, fik vi sat motorikken i spil. Ved den fjerde dyst får man nemlig en ring i hånden, som man skal forsøge at kaste på en krog der hænger på væggen, mens den femte og sidste dyst handler om, at slå et søm i på færrest mulige slag.

Læs mere om Icebar og deres åbningstider her.

Spisning

Efter Icebar kom vi op til den hyggelige lounge stemning ved Generator, hvor vi skulle spise. Vi var allerede lidt trætte af den traditionelle julefrokostmenu, så det passede os glimrende med en burger og pommes frites. Her kunne vi vælge mellem cheese-, kylling- eller vegetarburger, som alle var velsmagende og i en lækker brioche bolle.  

Der gik ikke lang tid fra vi havde spist, inden der blev udfordret i nye småspil som bordfodbold og dart. Der var generelt en god stemning på Generator, med international vibes fra de mange rejsende, der også overnatter på stedet.

Shuffleboardbar / petanquebar

Konkurrencerne stoppede ikke ved spisningen. Vi havde nemlig to shuffleboards, hvor vi skulle dyste mod hinanden igen. Dette er en form for bordcurling, hvor der spilles på nogle ret lange borde. Det er et spil, der er blevet meget populært i hele Norden over de seneste år, og de har hele 9 af de store shuffleboards ved Generator.

Ved tipKBH var vi også begejstret for spillet og vi blev grebet af stemningen fra starten. Det er bare en lækker følelse når man skyder pucken afsted, og man bliver hurtigt bedre til at placere den i pointfeltet. Det er et sjovt spil, hvor alle kan være med og der bliver hurtigt tilføjet nogle taktiske elementer. Samtidig er intensiteten høj, da stillingen kan ændre sig på et splitsekund, med et godt skud.

Billedet er taget af Generator, som viser 2 ud af deres 9 Shuffleboards

Generator havde også nogle rigtig fine petanque baner, som vi desværre aldrig nåede at prøve, men det ser vi frem til ved vores næste besøg.

Vi havde generelt en super god og underholdende aften. Det var særligt fedt at vi kunne prøve så mange forskellige aktiviteter på et sted, så vi ikke skulle bruge aftenen på at transportere os rundt i byen.

Se også vores andre artikler, indenfor “Mad og Drikke” kategorien, hvor du kan finde god inspiration.

Om skribenten

Avatar

Jacob Stensdal

Jeg er meget nysgerrig på at udforske og opleve de mange muligheder der er i København. Mine primære interesser er sport og events, hvorfor de fleste af mine artikler vil komme til at omhandle dette.