Privatlivspolitik
Mad og Drikke Restauranter København

En fælles spiseoplevelse hos Wokshop

Thaimad københavn
TipKBH
Skrevet af TipKBH

Siden årtusindskiftet har der strømmet en indbydende duft af Thailand fra Ny Adelgade 6. Her ligger Wokshops første restaurant, der over årene har serveret autentisk thaimad for mere end tusindvis af københavnere. Wokshop er over årene vokset fra sin spæde fødsel i det indre København til hele syv restauranter, størstedelen i hovedstadsområdet.

Fremfor alt kan de tilbyde en unik spiseoplevelse, hvor I ikke blot får mulighed for at prøvesmage enkelte småretter fra det thailandske køkken, men faktisk indbydes til at dele jeres hovedmåltid med hinanden.

Menuen hos Wokshop

Wokshop tilbyder en bred vifte af autentiske retter og måltider, tilberedt af trænede thaikokke.

Maden er fyldig og mættende, så vi anbefaler, at I holder jer til en hovedret og måske supplere med to til tre snacks, småretter eller sides pr. gæst. Du skal virkelig ligge inde med en enorm appetit, hvis du skal spise dig gennem mere end det.

På deres menu finder du:

  • Snacks
  • Småretter
  • Salater
  • Grønne retter
  • Supper
  • Nudler
  • Woks
  • Karryretter
  • Søde retter
  • Sides

På menukortet finder du desuden også et godt udvalg af vegetar- og glutenfrie retter. Hvis du ikke spiser kød, kan især deres tofu anbefales. Her er der ikke tale om et forsøg på at efterligne 

Autentisk thaimad med friske råvarer

Thaimaden tilberedes på traditionel vis med frisk råvarer. Men de kommer ikke alle sammen fra Danmark. Godt og vel en tredjedel af deres råvarer bliver sendt hjem fra Thailand en gang om ugen, så de kan sikre den autentiske smag og de helt rette ingredienser.

Spisning er også en intim fællesoplevelse. Hver ret bliver også serveret på sin egen tallerken eller skål, så de er nemmere at sende rundt om bordet. Det er derfor en god idé at vælge lidt alsidige retter, så I får smagt på et bredere udsnit af hvad det thailandske køkken kan tilbyde.

Thairestaurant med plads til ro og samtale

Uanset om du slingrer ind på deres oprindelige beliggenhed på Ny Adelgade eller en af deres seks andre restauranter i Storkøbenhavn, vil du blive mødt af en imødekommende, simpel og varm indretning.

Restauranten har sat authencitet og en dunkel intimitet i hovedsædet. Det dæmpede lys, det mørke træ og de rygløse bænke indbyder til foroverlænede samtaler over en Pad Thai eller Red Duck Curry. Der er en rolig stemning blandt de spisende gæsterne, og bordene er spredt i to etager, så du sjældent er nødt til at hæve stemme, når du taler med de andre om bordet.

Hvor: Ny Adelgade 6, 1104 København K

Hvornår: Køkkenet har åbent fra 11.30 – 21 fra mandag – torsdag og fra kl. 11.30 – 22 fra fredag – lørdag.

Koncept: Autentisk thaimad som en fælles spiseoplevelse

Du kan læse mere på Wokshop.dk

Om skribenten

TipKBH

TipKBH