Privatlivspolitik
Mad og Drikke Musik og Film

Folkefest til støtte for “heksebørn” i Nigeria

Folkefest
TipKBH
Skrevet af TipKBH

Kom til fest med et velgørende formål på lørdag den 20. maj, når den frivillige organisation Operation HÅB inviterer til folkefest i Enghaveparken. Mens du kan høre god musik, nyde maden fra de mange food trucks og sippe kolde drikke, går al overskuddet fra festen til den humanitære nødhjælpsorganisation DINNødhjælp. Organisationen, med Anja Lovén i spidsen, er kendt fra DR’s dokumentar “Anja og heksebørnene”, og nu kan du være med til at hjælpe de hekseanklagede børn i Nigeria, samtidig med du får en hyggelig dag.

Lotteri og underholdning

Til folkefesten bliver lotteriet en af de helt store begivenheder, hvor overskuddet går til DINNødhjælp. Lodderne til lotteriet koster 30 kr., og med dem er det også muligt at vinde bl.a. overnatninger, middage og gavekort til mange forskellige steder. Læs mere om lotteriet her. Underholdningen bliver både for store og små med DJ’s, danseshow, tryllekunstnere og flammeshow.

Nogle af navnene er:

  • RayRay – Børnemusik
  • Moniques verden – Børnemusik
  • YoungGiftedDeluxe
  • Pharfar DJ
  • Madsoundz DJ
  • ICEKIID

De forskellige food trucks serverer alt fra is og desserter til mad fra flere verdenshjørner. Derudover er de også klar med lækre drikke, vin og kaffe til gæsterne. Nogle af de besøgende food trucks er Healthy Bite, Latin Lovers, Crépes a la Cart, Jakobsens Pita og Chela Empanadas.

Folkefest i Enghaveparken er gratis og varer fra kl. 12.00-22.00. Det fulde program kan findes på festens facebook-begivenhed og Operations HÅBs hjemmeside.

 

 

 

 

Om skribenten

TipKBH

TipKBH