Søg
Close this search box.
Søg
Close this search box.

Julefrokost i København

Hvorfor ikke gøre det nemt for jer selv og overlad planlægning, oppyntning, madlavning og opvask til nogle andre, når I skal holde årets julefrokost! Vi har udvalgt fem restauranter i København, som serverer meget forskellige julefrokoster. Hvad end du er til den klassiske eller en mere eksperimenterende julefrokost, så er det muligt i København.

‘Det store julebord’ på Christianshavs Færgecafé

Julefrokost-i-Koebenhavn-Christianhavns-faergecafe.jpg
Christianshavn Færgecafé

Er du til det helt traditionelle, danske julefrokost-bord med flæsk, medister, and og snaps? I Københavns (jule)hjerte findes Christianshavns Færgecafé, hvor man har lagt alle kræfter i det klassiske danske køkken. Her kan man både frokost og aften få ”Det store julebord”. Hvis man dog er til en mere simpel julefrokost kan man vælge ”Matrosens julebord”, som dog kun serveres til frokost. Se begge menuer her.

Hvor: Strandgade 50, 1401 København K
Pris: ”Det store julebord” 549 kr. pr. person & ”Matrosens julebord” 365 kr. pr. person.

Michelin-anbefalet smørrebrød hos Aamanns 1921 i København K

Julefrokost-i-Koebenhavn-Aamanns.jpg
Aamanns 1921

Rimer jul også på smørrebrød og et bugnende frokost-bord for dig? Så kan du ikke komme udenom Aamanns, der siden 2006 har serveret og nytænkt det danske smørrebrød – og i dag er kendt og Michelin-anbefalet. Aamanns står bag restauranterne Aamanns Genbo, Ammans Replikog Aamanns 1921, som alle inviterer til julefrokost med øje for detalje og kvalitet.

Til jul byder Aamanns på klassisk julemad med et twist. På Aamanns 1921 tilbyder de smørrebrød til frokost og klassiske danske retter med international kant til aften. Fra midt november og december måned er menuen inspireret af julens højtid.

Hvor: Niels Hemmingsens Gade 19-21, 1153 København K
Pris: De foreslår 2-3 retter eller smørrebrød pr person, 1 ret fra 135 kr. og op

Klassisk julefrokost hos Schønnemann

Julefrokost-i-Koebenhavn-Schoennemann.jpg
Schønnemann

Schønnemann er én af de mest populære frokostrestauranter i København, og et af de ældste eksisterende spisesteder i byen, hvor der siden 1877 er serveret sild, øl og brændevin. Til jul disker de op med hele tre forskellige julemenuer: den lille juleanretning, den klassiske danske julefrokost og det klassiske danske julebord. Se alle julemenuerne her.

Hvor: Hauser Plads 16, 1127 København K
Pris: Juleanretning 365 kr. pr. person, julefrokost 475 kr. pr. person & julebord 600 kr. pr. person

Festlig julefrokost på Ravelinen

Julefrokost-i-Koebenhavn-Ravelinen.jpg
Ravelinen

Restaurant Ravelinen er julen årets højdepunkt, og noget man ser frem til året rundt. For her er julefrokosten – både til frokost og aften – noget helt særligt. Den historiske restaurant, der serverer traditionel dansk mad, inviterer hvert år til julefester hver fredag og lørdag med musik, snaps og et klassisk, skønt julebord med sild, medister og risalamande. De er kendt for deres julefrokoster og skønne placering med udsigt over vandet omkring Christianshavn.

Hvor: Torvegade 79, 1400 København K
Pris: Kuvertpris for fredag med garderobe, dejlig julemenu inkl. kaffe, live band, dj og alle nævnte drikkevarer ad libitum frem til kl. 02.00: 1.395 kr. inkl. moms. & Kuvertpris for lørdag frem til kl. 01.00: 1.195 kr. inkl. moms.

Gastronomisk julefrokost hos Norrlyst

Julefrokost-i-Koebenhavn-Norrlyst.jpg
Norrlyst

I kælderlokalerne på Norrlyst i indre by er de rene smage og sæsonens råvarer i højsædet, når menuerne sammensættes.

Til jul serverer de lækre og smagsfulde retter med et subtilt julepræg. Men lad dig ikke narre – her finder du ikke den traditionelle rødkål på glas eller den velkendte skive flæskesteg. De byder på en moderne fortolkning af julemaden, som er lavet på friske, nordiske råvarer. Se hele menuen her.

Hvor: Kompagnistræde 8, 1208 København K
Pris: Frokost 285/485 kr. & aften 450/645 kr

I samme kategori

Dining Six. Cinco
donuts-2969490_1280
Ramen
fars-1

Tip os

Send dine tips til byen og del dem med resten af København – fra københavner til københavner!

Mest læste

Frisør København
generator-copenhagen-playbar-7
VesterbroStreetpartyHeader-01
gaza

Populære kategorier

Information