Mad og Drikke

Frisk thaimad og kolde cocktails hos Lolly

Lolly CPH

Indlæg

Der er en ny restaurant i byen og den har indtaget Rådhusstræde. Med skiltet af det lyserøde “Lolly” på døren og det neonfarvet lys indefra, er vi ikke i tvivl om, at vi er det rette sted, da vi ankommer.

Så snart man træder ind af døren, fornemmer man en afslappet og imødekommende stemning. Stedet er forholdsvis intimt, med ikke alt for mange spisepladser, der giver en følelse af eksklusivitet. De dæmpede lys og stearinlys på bordene, er prikken over i’et i at skabe en festlig aften. Det er sted, hvor alle er velkomne – både for dem som er i humør til noget asiatisk inspireret mad, og for dem som bare trænger til at lade skuldrene falde ned og nyde en kold cocktail.

Lolly CPH

Lolly CPh

Menuen hos Lolly

Hos Lolly er deres menu inddelt, som følgende:

  • Snacks og starters
  • Supper
  • Salat
  • Karry retter
  • Wok retter
  • Dessert

Hos Lolly er alt deres mad thai-inspireret. Derudover, kan du få øl, sodavand, vin og selvfølgelig lækre og spændende cocktails. Du kan se alle deres retter her.

Læs også: 10 mest Instagram-venlige spisesteder i København 

First up: cool cocktails

Jeg har inviteret to af mine veninder med i aften, og vi er alle store fans af asiatisk mad, herunder, specielt thai og karryretter. Aftenen forløber sig sådan at vi får lov til at prøve lidt forskellige forretter og hovedretter til deling, og selvfølgelig dessert til sidst. Kristian, som vores søde tjener for aftenen hedder, lover os at sammensætte en spændende menu for os – så nu er vi først rigtig spændte!

Før de første forretter triller ind på bordet, får vi serveret en spændende cocktail. Her starter vi ud med Lolly’s helt egen Cocktail, som de kalder Lollyby, som er en kombination af grape frugt og gin. Den er helt klart til den friske og lidt mere syrlige side. Senere, får vi serveret en cocktail med passionfrugt og vodka – og som vi alle var enige om; mildest talt sparkede røv. Simpel opbygning, rigtig god smag.

Cocktails hos Lolly CPH Cocktails hos Lolly CPH

Second up: Spicy Thai

Forretterne

Vi fik serveret tre forskellige slags forretter. Vi startede med Miang Kram, som er en salat med citrongræs, ingefær, chili, æble, kokosnød og palme sukker. Ingefæren, på grund af dens specielle smag, stak ud af mængden.

Herefter fik vi serveret friske forårsruller i rispapir med koriander, nudler, salat og rejer, og ved siden af en sur/sød chili sauce. En lille heads up til dem, der ikke er så vilde med stærke sager: sur/sød chili saucen er rigtig stærk, så måske ikke dyp hele din forårsrulle ned i, som vi gjorde.

Til sidst fik vi serveret Moo Ping, som umiddelbart får en til at tænke på ko, men der fik vi os en lille overraskelse – det var nemlig glaseret gris med palme sukker, soya sauce og hvidløg. Nøj, det var lækkert. Det var helt klart en sikker vinder, og vores fælles favorit!

Forret hos Lolly Forret hos Lolly

Hovedretterne 

Til hovedretten, fik vi serveret to klassiske thairetter: Tomka og Panang. Tomka, er suppe med kokosmælk, chili, lime blade, kylling og en helt speciel ingrediens, nemlig galanga, der er en del af ingefærsfamilien, som tilføjer en helt speciel smag til maden. Panang, er en karry ret med kaffir lime blade, grønne bønner, peberfrugter, kokosmælk og i vores tilfælde serveret med oksekød. Alle deres karryretter serveres også med ris.

Begge retter var virkelige gode og en meget fornøjelig smagsoplevelse! Suppen var dejlig mild i smagen, og fungerede rigtig godt til at starte på. Karryretten var mere spicy og krydret i smagen, som passede godt til de sprøde grøntsager og kødet, der var helt perfekt stegt. Det var en følelse af at vi var rigtig mætte på det her tidspunkt, men ikke helt kunne stoppe med at spise, fordi det bare smagte af mere.

Desserten 

Som temaet har været hele vejen i gennem, var desserten selvfølgelig også thai-inspieret. Her fik vi serveret Mango Stickeyrice, som simpelthen er, hvad det lyder til: klisterris, mango, varm kokosmælk, skruepalme og sesam. En lidt anderledes dessert, men ikke desto mindre, spændende.

Hovedretter hos Lolly Dessert hos Lolly

TipKBH’s indtryk

Vores overordnede indtryk var rigtig godt. Der var en fin stemning med god belysning i forhold til deres cocktail-vibe, og stadigvæk lys nok til at man kan se hinanden, og sin mad. Hvis man sidder i hjørnet, hvor vi gjorde, kan musikken godt være lidt høj. Vores tjener og de andre tjenere var opmærksomme, behjælpelige og generelt bare rigtig flinke. Derudover, var der en fin glidende overgang fra restaurant til cocktailbar – desto mere klokken blev, var der færre som bestilte mad, og flere der bestilte cocktails.

Jeg vil især anbefale det til par og mindre grupper, som enten godt kunne tænke sig nogle friske cocktails, eller som ønsker en aften med noget (spicy) thai-mad. Velbekomme!

De 3 korte om Lolly

Hvor: Rådhusstræde 7, 1466 København K

Hvornår: Køkkenet har åben fra 17 – 22 fra onsdag – søndag. Cocktailbaren har åben fra 17 – sent fra torsdag – lørdag.

Koncept: Thai mad og cocktails

Meget mere information om Lolly, finder du her.

Om skribenten

Natasja Gamborg Rasmussen

Natasja Gamborg Rasmussen

Jeg kommer fra Jylland, men har boet på Frederiksberg de sidste 2 år. Det betyder, at jeg elsker at finde ud af hvad København har at byde på og opdager stadigvæk nye steder, mad og oplevelser som jeg ikke har set eller prøvet før. Jeg er helt vild med sport, mode, komedie og mad, og jeg håber, at kunne dele mine erfaringer med jer og give lidt inspiration – om du altid har boet i København, eller lige er flyttet hertil