Privatlivspolitik
Musik og Film Kultur og Kunst

Animationsfestival for voksne vender tilbage

Anne Lippert
Skrevet af Anne Lippert

For andet år i træk kan animationsfestivalen, VOID, opleves i København.
VOID er Københavns eneste animationsfestival for voksne, og den byder på både filmvisninger, internationale gæster, seminarer, events, fester og paneldiskussioner i forlængelse af udvalgte film. VOIDs mål er at bringe en verden af animation til København – både de mindste art house-produktioner samt de store internationale film. Festivalen blev afholdt for første gang i starten af 2016, men er altså til manges glæde vendt tilbage i år.

Diversitet i temaer og årstal

Festivalen har i år otte forskellige temaer og 18 forskellige film, så mon ikke der er lidt for enhver smag? Temaerne er 50 states of crazy, Fairy tales, Frames of the future, Moving Legacy, On the flipside, Picture perfect, Reality check og Yeon Sang-Ho. Du kan læse mere om alle temaerne lige her. Også tidsperioderne byder på lidt af hvert: Der er film helt tilbage fra 1970, og så strækker tidsperioden sig ellers over årene op til 2017.

Program og billetter

Hele programmet ligger tilgængeligt på VOIDs hjemmeside, hvor du kan læse lidt om alle filmene og temaerne. Du kan se programmet her.
Billetter kan købes og reserveres på Cinematekets hjemmeside og i billetsalget.
Én billet koster 85 kroner og 50 kroner for studerende og medlemmer af Cinemateket.
Men nu er det jo en festival, og det er jo ikke sikkert, at du så vil nøjes med kun en eller to film. Derfor kan du købe fire billetter for tre billetters pris – nemlig 255 kroner.

Hvornår: 26. januar – 4. februar 2017.
Hvor: Cinemateket, Gothersgade 55, København K
Du kan også besøge VOIDs facebookside her, hvor du kan se mere om kommende events.

 

Note: Skribenten er tidligere frivillig på festivalen. Dette indlæg er dog ikke sponsoreret på nogen mulig måde.

Om skribenten

Anne Lippert

Anne Lippert

Jeg er oprindeligt fra Aarhus, men rykkede teltpælene op og flyttede til
København i 2015. Jeg har det sidste år bevæget mig indenfor filmbranchen, hvor jeg har beskæftiget mig med filmproduktion og –distribution. Koncerter er en af mine helt store lidenskaber, og billetterne jeg har liggende derhjemme udgør et meget bredt genrespektre.