Privatlivspolitik
Musik og Film Biografer Guides Palads

Biograf events & film

Biograferne viser meget mere end de klassiske film på det store lærred. De arrangerer nemlig en masse inspirerende biograf events, som vi gerne vil holde dig opdateret omkring. Derfor har vi lavet denne guide for at hjælpe med at skabe overblikket over de forskellige muligheder. Derudover kaster vi også et blik på de kommende film.

Så læs med her hvis du vil til babybio, strikkebio, forpremiere hvor du kan møde skuespillerne eller nogle af de mange andre biograf events. Eller hvis du bare vil se en god film!

Aktuelle & kommende film

I dette afsnit giver vi jer et kort overblik over aktuelle og kommende film. Lige fra de store Blockbusters til de lidt mindre og specielle film der bliver vist i København. Vi har udvalgt de film vi selv gerne vil se den kommende tid.

  • De Særlige – Aktuel i bl.a. Grand Teatret.
  • 1917 – Aktuel i de fleste biografer.
  • Parasite – Præmiere 25/1, kan bl.a. ses i Empire Bio, Vester Vov Vov, Gloria & Big Bio Nordhavn.
  • Klovn the final – Præmiere 30/1, kan ses i de fleste biografer.
  • Den største lille gård – Præmiere 30/1, kan ses i de fleste biografer.
  • Birds of prey – Præmiere 6/2, kan ses i de fleste biografer.
  • Drømmebyggerne – Præmiere 6/2, kan ses i de fleste biografer (for børn og barnlige sjæle).
  • Bombshell – Præmiere 27/2, kan ses i de fleste biografer.
  • The Gentlemen – Præmiere 27/2, kan ses i de fleste biografer.

Biograf events

I dette afsnit giver vi jer et overblik over aktuelle og kommende events i biograferne. Vi har udvalgt de bedste og mest lovende events den kommende tid samt en række events der afholdes på fast basis.

Oscar Night 2020

Empire Bio
Hold Oscarnat i selskab med Saoirse Ronan og Timothée Chalamet, når Empire Bio viser ‘Little Women’ før der stilles om til den røde løber og Oscarshowet i Hollywood!

Aftenens program:
21:30 – Bobler
22:00 – Little Women
00:15 – Pause
00:30 – Rød løber og Oscarshow
06:00 – Croissanter og tak for i nat!
Empire Bio giver gratis kaffe hele natten. Må den bedste film vinde og de flotteste kjoler skinne!

Nordisk film biografer
Natten til d. 10. februar skruer Nordisk film biografer op for Hollywood-barometret, når årets største filmpris skal uddeles, og du kan se med! De åbner dørene til den røde løber kl. 21.15, hvor der bydes på kolde bobler og lækker kage, inden der trækkes ind i salen.

Her vises dramaet ‘Bombshell’, efterfulgt at det store Oscar-show. I løbet af natten vil der blive serveret kaffe, så alle stadig er vågne, når prisen for ‘Bedste film’ uddeles.

Aftenens program:
Kl. 21:15: Dørene åbnes til den røde løber
Kl. 22:00: Velkomst i salen + lodtrækning af præmier
Kl. 22:15: Filmstart ‘Bombshell’
Kl. 00:10: Filmen slutter
Kl. 00:30: Der stilles om til den røde løber i Hollywood
Kl. ca. 05:30-06:00: Godnat og tak for i aften

MORGENBIOGRAF I WEEKENDEN – Grand Teatret

Der er morgen visninger alle weekender. Og ikke nok med det, Grand Teatret kører også med reduceret billetpris – 60 kr. pr. billet – og gratis the/filterkaffe til de morgenduelige!

Aktuelle film: Tilbuddet gælder alle 09.30-forestillinger! Se mere om hvilke film der vises her.

Hvor & Hvornår: Hver lørdage og søndage kl. 09.30.

Babybio (hver torsdag & onsdag)

BabyBio er den perfekte biografoplevelse til dig, der enten er på barsel eller har lyst til at se film som nybagte forældre. Til BabyBio vises aktuelle film med dæmpet belysning, så du kan have din baby med ind i salen. Udenfor salen vil der være mulighed for opstilling af barnevogne. Du skal kun købe billet til dig selv, da din baby selvfølgelig har gratis adgang.

Aktuelle film: Der er alt hvad hjertet begære, både nye premierefilm og “nichefilm” i kan bl.a. se programmerne fra Empire her og Palads her.

Hvor & Hvornår: Hver torsdag formiddag i Palads og hver onsdag i Empire kl. 12.00

Læs evt. mere om Babybio i vores anmeldelse her.

Børnefødselsdag

Vil du holde en sjov og anderledes børnefødselsdag, så har du nu mulighed for at gøre det i biografen. Palads kan være behjælpelig med at pynte op og servere kagemand, samt tilbyde sodavand og popkorn i bedste fødselsdagsstil. Du kan selv vælge hvilken film der skal vises for dig og dine gæster, af dem der er aktuelle på det givne tidspunkt.  

Hvor & hvornår: I Palads på din fødselsdag, eller når det passer dig.
Læs mere om muligheden for at afholde din børnefødselsdag ved Palads her.

Om skribenten

Ulrik Topholm Jepsen

Ulrik Topholm Jepsen

Jeg er meget nysgerrig på at udforske og opleve de mange muligheder der er i København. Mine primære interesser er mad, musik og events, hvorfor de fleste af mine artikler vil komme til at omhandle dette.