Søg
Close this search box.
Søg
Close this search box.

Sommer & Street Food på Reffen: Dét skal du smage!

Sene, lune sommeraftener med venner, øl, drinks, musik og lækker Street Food ved vandet. Findes der noget bedre? Nordens største, bæredygtige og kreative udendørs madmarked Reffen på Refshaleøen inviterer endnu engang til sommer-sæson: Og du er inviteret!

Ved du slet ikke, hvor du skal starte og hvad du skal smage, når du besøger Reffen til sommer, så forstår vi dig altså godt: Her er nemlig mad, drikke og specialiteter fra alle verdenshjørner! Hvad enten du lyster hotdogs, sushi, burritos eller fish n’ chips, finder du det hele her på ét sted.

Vi på TipKBH har været forbi Reffen for at smage lidt på sæsonens gade-spise – og herunder er vores ultimative favoritter.

Har vi overset noget lækkert? Tip os på tip@tipkbh.dk

The Real Greek

The Real Greek Gyros

Ouzo, feta, zorba og tsatziki – siger det dig noget? Med en lækker og autentisk gyros fra The Real Greek bliver smagsløgene med det vuns sendt et smut til skønne Grækenland! Lazaros Michailidis & Theologos Kampouris som står bag den smagfulde biks laver gyros (med pommes frites!) til perfektion. Vi kan varmt anbefale, at du spiser dig mæt i de lækre retter á kylling, halloumi, pitabrød, græsk salat og dressinger – MUMS!

Pris: En gyros for 79 kr, en gyros-menu for 109 kr.

Baobab

Baobab ret

Skal du sætte tænderne i noget andet end din sædvanlige go-to fast-food, skal du tage et smut forbi hyggelige Baobab. Her får du nemlig velsmagende og autentiske afrikanske egnsretter! Oskar, Joshua og Bocar byder på lækre, varme specialiteter og simreretter lavet på ris, friske urter og lokale grøntsager. Med en sprød salat on the side er din street-food-lykke gjort!

Pris: En domodar (gambiansk gryderet) til 75 kr.

Homeburger

Homeburger Cheeseburger

Skal det være simpelt men godt, skal du forbi HomeBurger! Manden bag, Shayon Shadala, elsker burgere meget, at han har brugt en stor del af sit liv og karriere på at udvikle den bedste, mest saftige og alligevel simple, økologiske af slagsen. Og det har bestemt ikke været spildt tid: Både bøf, bolle og grøntsager – men især den særlige sauce – får mundvandet til at løbe. Det hele smager så hjemmelavet, at man næsten føler sig ”hjemme”, når man tager en bid af en Homeburger!

Pris: En cheeseburger til 75 kr, en menu med fritter og mayo til 110 kr.

Nordic Hotdogs

Nordic Hotdogs

Man går bare aldrig galt i byen med en god hotter, vel? Hos Nordic Hotdogs får du de lækreste og flotteste af slagsen! Med håndlavede fynske pølser fra Nørre Søby og økologisk brød fra det københavnske bageri JALM&B langer Asger Jørgensen gourmet-hotdogs i verdensklasse over disken. Få en klassisk hotdog eller smag på ‘Den franske’ med andepølse, ‘Tex mex’ med oksepølse og guacamole – eller en af de veganske eller vegetariske udgaver.

Pris: Mellem 55 – 65 kr. for en hotdog.

Ramsløg.cph

Ramsløg.cph

Én af de madboder, der overraskede os allermest under vores besøg på Reffen var Ramsløg.cph, som drives af Dragos Dan & Georgiana Boscor. Måske lyder “salater i bowls eller wraps” ikke særlig sindsoprivende, mén der kan man godt tro om igen! For her får man nemlig intet mindre end store, runde og velbalancerede smagsoplevelser i simpel indpakning. Derudover vil jeg vove at påstå, at Ramsløg.cph laver nogle af byens bedste fritter: Deres ”parmesan fries” er et must-try!

Pris: En wrap eller salat for 75 kr., Parmesan fritter for 39 kr.

Nomames

Nomames Burrito

Vamos a Nomames! Skal du smage på klassisk, autentisk mexicansk street food, skal du helt sikkert gå efter Nomames, når du besøger Reffen til sommer. Mario Albero Cruz’ passion for det mexicanske køkken stråler igennem, når man sætter tænderne i de hjemmelavede, sprøde nachos og de spicy, lækre burritos med fx grillet svinekød, kylling, ost, salsa verde, bønnepuré eller hvadend dit mexi-hjerte begærer.

Pris: En burrito for 85 kr., Nachos fra 45 kr.

Crepes a la Carte

Crepes a la carte dessert

… Og når du har indtaget en lækker ”hovedret” fra én af ovenstående madboder, skal desserten selvfølgelig bestilles fra Crepes a la Carte! Den velsmagende franske specialitet ‘crepes’ er Adrian Arcaleanus store gastro-passion, og han laver dem både som salte og søde – og de smager alle himmelsk! Men skal du virkelig forkæle den søde tand, kan vi på det varmeste anbefale en ‘signatur crepe’ med saltkaramel, belgisk chokolade og hele molevitten.

Pris: En signatur-crepe for 65 kr., en sød crepe for 35 kr., og en salt crepe for 65 kr.

God sommer og god fornøjelse på Reffen!

Følg med i begivenheder, musik og events på Reffen i løbet af sommeren her

I samme kategori

Dining Six. Cinco
donuts-2969490_1280
Ramen
fars-1

Tip os

Send dine tips til byen og del dem med resten af København – fra københavner til københavner!

Mest læste

144A1538-1400x840-2
Frisør København
Dining Six. Cinco
gaza

Forsiden netop nu

Dining Six. Cinco
donuts-2969490_1280
Frisør København
Ramen
ROJA_1920x1080-2-1
316963657_557298546405466_7396624508898027258_n
Copenhagen Light Festival
VesterbroStreetpartyHeader-01

Mest læste

Det sker i København

Dining Six. Cinco
ROJA_1920x1080-2-1
Copenhagen Light Festival
VesterbroStreetpartyHeader-01

Mad og drikke

Dining Six. Cinco
donuts-2969490_1280
Ramen
fars-1

Kultur og kunst

photo-1544213456-bc37cb97df74
Efterårsferie - SMK
Det sker i oktober
DinnerDays-4

Annoncørbetalt

Instagram Feed

This error message is only visible to WordPress admins
There has been a problem with your Instagram Feed.

Vores bedste guides

144A1538-1400x840-2
Frisør København
Dining Six. Cinco
gaza