Privatlivspolitik

Tips - Experimentarium

Experimentarium er science for hele familien. Den store Science-hus ligger i Hellerup, hvor det har ligget siden 1991. For en kort periode rykkede Experimentarium “helt” ind til københavn imens man renoverede bygningen i Hellerup. Da science centeret igen slog dørene op i Hellerup i 2017 var det med 2 ekstra etager, en storslået tagterrasse og med endnu flere science relaterede interaktive udstillinger.

Læs mere om Experimentarium her – og hold jer opdateret her på siden, hvor vi løbende vil dække Experimentariums udstillinger, happenings, events mm.

Hvad er Experimentarium?

Experimentarium er et science-hus beliggende i Hellerup. Den storslåede bygning, som arkitektfirmaet CEBRA står bag, huser interaktive udstillinger og dannelse for børn og voksne i alle aldre. Experimentarium er hele Danmarks science center. Det har eksisteret siden 1991 – og siden dengang har mange millioner mennesker besøgt lokalerne i Hellerup. Her har de udforsket alt lige fra rummet til havet til kroppens opbygning gennem naturvidenskab og teknologi.

Experimentarium kan siges at være et museum, der i modsætning til mange andre museer, tillader at gæsterne rører ved alle udstillingerne. Experimentarium skriver selv på deres hjemmeside; at de vil transformere, den måde hvorpå deres gæster oplever og forstår naturvidenskaben og teknologiens betydning for deres liv.

Hvad kan man opleve på Experimentarium?

Her på siden vil vi løbende lægge artikler ud, når der kommer nye udstillinger eller events på Experimentarium. Der er dog visse installationer, udstillinger mm. som altid kan opleves i science-centret. Eksempelvis har man I mange år kunne puste sæbebobler i “bobleriet”. Men løbende er der også udstillinger på Experimentarium, som kun kan opleves i en begrænset periode. Indtil d. 3. november (2019) kan du opleve den verdensomspændende udstilling “BODY WORLDS”.

Denne udstilling giver publikum mulighed for at opleve den menneskelige krop på allertætteste hånd. I denne udstilling kan man som publikum opleve ægte menneskekroppe, som er blevet doneret til denne udstilling. Kroppene er doneret igennem et donorprogram, som dr. Gunther von Hagen og Plastination skabte i 1983. Huden er blevet fjernet fra alle disse kroppe, så man kigger direkte ind i muskulaturen og organerne, som er velbevarede takket være plastineringsteknik, som blev opfundet af dr. Gunther von Hagen i 1977.

Vi kan her på redaktionen skrive under på, at når man har oplevet BODY WORLDS, så vil man aldrig glemme det.

Science for hele familien

Om du er 6 eller 60 år, så er du garanteret, at du efter en tur på science-centret har fået tilført noget ny viden. Experimentarium uddanner dig på en måde, hvor man ikke føler, at det på noget tidspunkt er kedeligt. Dette gøres ved at inddrage publikum i alt, hvad der læres om på science-centret.

“Vi aktiverer videnskabsmennesket i os alle og klæder vores gæster på til at stille spørgsmål, og sætte spørgsmålstegn ved de svar de får.”, står der skrevet på science-centrets hjemmeside. Selvom du ikke tror, der er et lille “videnskabsmenneske” gemt i dig eller din familie – så er vi her på redaktionen sikre på, at du vil synes, en dag på Experimentarium har været en spændende og lærerig dag. Dette gælder uanset dit køn, alder eller interesser – for Experimentarium taler til alle mennesker.